21/06-12
-
Pressemeddelelse
NGG overtager FlexPOS
Nordens førende leverandør af økonomisystemer og 14 andre leverandører fortsætter forhandlingen
NGG International ApS har d. 13. juni 2012 indgået aftale med Visma om overtagelse af driften og udviklingen af detailproduktet FlexPOS. Med virkning fra d. 1. juli 2012 er produktet tilbage hos NGG.
Det er faderen til produktet, der sammen med 2 andre investorer har tilbagekøbt FlexPOS og samtidig indgået forhandleraftale med Visma Retail.
Tilbagekøbet sikrer, at FlexPOS fortsat har 2 ting for øje: brugervenlighed og minimering af kedelige opgaver i dagligdagen. Endvidere fortsætter Visma Retail forhandlingen af FlexPOS, da man både som forhandler og ekspert i økonomisystemer indgående kender fordelene ved FlexPOS.
Jan Tønder, administrerende direktør hos Visma Retail, er glad for at have indgået en partneraftale med NGG International:
"FlexPOS har en god integration til Visma Business og andre af vore produkter. Endvidere har vi kunder hos Visma, der både ønsker økonomisystemer og kasseapparatløsningen - og her er det, som Nordens førende leverandør, fordelagtigt at have totalpakken. Det praktisk positive ved FlexPOS er for kunden de mange grundlæggende og fleksible indgangsvinkler. Endvidere overlapper FlexPOS flere brancher med en rigdom af funktionaliteter", fortæller Jan Tønder, administrerende direktør, Visma Retail.
Hos NGG betyder overtagelsen samtidig, at FlexPOS fastholder en engageret udvikling af FlexPOS samt levering af teknisk engageret support til forhandlerne. Fremover bliver FlexPOS udelukkende afsat gennem forhandlere med solid erfaring inden for detailløsninger og teknisk certificering i FlexPOS.
Direktør Jacob Ipsen NGG:
"Det er en stor fordel for både forhandlere og kunder, at FlexPOS fremover udvikles hos NGG. Vi har selv opfundet og udviklet FlexPOS og båret fleksibiliteten siden begyndelsen. Det er også særdeles fordelagtigt, at Visma og 14 andre topprofessionelle forhandlere fortsætter med deres ekspertise og med fokus på forhandling og kundeservice til detailhandelen".
FlexPOS er integreret med Visma Business, e-conomic, Winkompas og Microsoft Dynamic C5. Med et FlexPos-kasseapparat får kunden den optimale løsning til butikken. Fuld fleksibilitet, adgang til omsætning, redigering af varer og meget mere, uanset hvor i verden du er. FlexPOS har i dag 230 installationer og bl.a. anbefalinger fra detailkæder som: Bahne, Frelsens hær og BilXtra. Forhandlerdelen udgør p.t.: Visma Retail, iAdvice, JaraIT, InfoIT, House4IT, DataForce, 2DoEDB, CompuPartner, DataLinkNord, VK Data, ScanITech, IndgangIT, Versatil og DFIT.
Relevant information
http://www.ngg-int.com
Firma
NGG international
Boulevarden 11H
7100 Vejle,
Danmark
+45 7027 4455
+45 7027 4455
http://www.ngg-int.com