06/01-12
-
Pressemeddelelse
Indbydelse til Mediedag hos forsvaret mandag 9. januar.
Indbydelse til Mediedag i forbindelse med den afsluttende missionsuddannelse for det næste hold soldater til Afghanistan
1. Brigade inviterer til mediedag i Oksbøllejren mandag 9. januar kl. 10.00.
Det næste hold soldater til Afghanistan-missionen - ISAF 13 - er i disse dage i gang med den afsluttende uddannelse, inden opgaven indledes i Afghanistan om en lille måned.
ISAF 13 har fået nye opgaver i forhold til de tidligere hold, idet uddannelsen af afghanske sikkerhedsstyrker - hæren og politiet - har fået større vægt i takt med, at de afghanske sikkerhedsstyrker overtager stadig flere af de operative opgaver, der hidtil har været løst af blandt andre de danske soldater.
Den ændrede opgavestilling har medført, at det er en ændret og reduceret styrke, der i februar sendes til Afghanistan. Der er således kun et - mod tidligere to - infanterikom-pagni i styrken, men opgaven vil fortsat være at udbygge sikkerheden i Helmand-provin-sen i samarbejde med vore afghanske og britiske kollegaer.
Samtidig udsender Danmark for første gang en kapacitetsopbygningsenhed på knap 100 personer. Opgaven for denne enhed er specifikt at uddanne de afghanske sikkerheds-styrker.
De nye opgaver og den ændrede struktur giver nye og spændende udfordringer for den danske styrke.
Disse ændringer vil 1. Brigade informere presse om under Mediedagen, hvor der bliver mulighed for at overvære dele af uddannelsen og øvelsen. Der vil også være mulighed for at besøge en patruljebase, der er bemandet med de soldater, der skal deltage i ISAF 13.
Mødested: Hovedvagten, Oksbøllejren mandag 9. januar kl. 10.00
Tilmelding til og yderligere oplysninger om Mediedagen ved presseofficer, major Bjarke Bobek på telefon 60 50 62 03 - eller på e-mail til hokpic@gmail.com
Med venlig hilsen
1. Brigade
Relevant information
http://forsvaret.dk/1brigade/Pages/default.as