Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/06-09   -   Pressemeddelelse

Det nye Nokken - lys, lethed og eksklusiv afslapning

Nokken har forvandlet sig fra en mørk natklub til et lyst og lækkert luksus-brasserie med en blød og rolig atmosfære. Stedet byder fortsat på udsøgt gastronomi - nu til nogle fornuftige penge og i en sydlandsk stemning af afslappet intimitet.

"Det skal jo ikke være en stress-faktor, at man skal ud at spise, vel? Vores gæster har typisk haft en lang og travl arbejdsdag og har ikke brug for to timer ekstra i jakkesæt. Et besøg på Nokken skal være et behageligt afbræk, et par rolige timer væk fra det hele, og det har vi valgt at understrege med den nye stil og indretning," fortæller Kristian Darmer, der er direktør for Nokken.
Han ser et stigende behov for uhøjtidelige madoplevelser i en tid, hvor krisen betyder dagligt arbejdspres og lange arbejdsuger for de fleste erhvervsdrivende.

"På Nokken kan man få noget super godt at spise uden at skulle sidde med armene pænt inde til siden. Du kan komme i cowboy-bukser og få en Bøf Bearnaise - her er den så bare med kalvemørbrad, hjemmelavet sauce og serveret i omgivelser, der sætter tingene i perspektiv," siger Kristian Darmer.

Strandbar og Ferrarier

Nokkens nye lethed indbyder også i højere grad end tidligere til større selskaber, hvor eksempelvis den udendørs bar i hvidt sandstrand tager imod gæsterne på en utraditionel og afslappet facon. Indenfor danner de lyse og elegante lokaler rammen om skræddersyede arrangementer, hvor Nokkens topprofessionelle medarbejdere har kredset for alle detaljer. Selv kan du læne dig tilbage og nyde begivenheden - hvad enten det er bryllup, familiefest eller noget helt tredje. Nokken tilbyder også catering, så man kan få leveret et færdigt arrangement ud af huset.

Åbne arrangementer er endnu et nyt tiltag på Nokken. 20. juni kører medlemmerne af Ferrari Owners Club Denmark fra Smørum til Kgs. Nytorv, og omkring kl. 13 gør de holdt ved Nokken for at nyde en forfriskning. Alle, der har lyst til at studere de stilfulde køretøjer, er velkomne.

Flere fordele med NBC

Nokken Business Club afholder særlige arrangementer, hvor medlemmerne kan netværke under afslappede former i et eksklusivt miljø.
"I dag er der mere fokus på tilliden mellem samarbejdspartnerne end på produkterne - det handler om, hvor det er sikrest at placere sine penge. Her har NBC-medlemmer en force i kraft af den tillid, der opbygges i netværket. Derudover benytter vores medlemmer sig af Nokken til eksempelvis udenlandske gæster, eller hvis en vigtig aftale skal lukkes. Når et NBC-medlem ringer og bestiller, sørger en dedikeret medarbejder for bord, mad og vin, der matcher medlemmets præferencer og situationen," forklarer Kristian Darmer.
En yderligere medlemsfordel er muligheden for at profilere sig via NBC's magasin. Det udkommer nu i 40.000 eksemplarer, som uddeles til udvalgte postnumre - primært i kystområdet fra Hellerup til Rungsted.

Relevant information

http://www.nokken.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Nokken & Club Royal
Rungsted Havn 42-44
2960 Rungsted Kyst, Danmark

  7248 4162
  7248 4162

http://www.nokken.dk

Modtag nyheder fra Nokken & Club Royal på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire