05/05-06
-
Pressemeddelelse
NetPartner fortsat i markant vækst
NetPartner A/S fortsætter den positive udvikling, med en markant fremgang i omsætningen fra 37 til 60 millioner.
I 2005 øgede NetPartner A/S omsætningen med 62 procent til 59,6 millioner kroner. Årets resultat før skat afslørede et overskud på 2,5 millioner kroner.
- Det er et tilfredsstillende resultat, udtaler NetPartners administrerende direktør Marius Jeppesen. -Vi har formået at holde fokus på bundlinien trods kraftig vækst i medarbejderantallet og i omsætningen.
Medarbejderantallet i NetPartner steg fra 25 til 40 medarbejdere sidste år
Med næsten 12 års erfaring og et velrenommeret omdømme i IT- branchen, har NetPartner forstået at brede fokus ud på flere områder og samtidig fastholde et højt kompetenceniveau.
Marius Jeppesen udtaler: - Væksten har været fordelt på virksomhedens forretningsområder, bl.a. infrastruktur, hosting og ERP samt udvikling og kopi/print.
Landsdækkende
Som led i NetPartners fortsatte forventning om vækst og udvidelse, har firmaet pr. 1. maj 2006 åbnet dørene for en ny afdeling i Aalborg. - Vi ønsker en mulighed for at styrke vores position og servicere vores nuværende og nye kunders lokationer i Jylland, tilføjer Marius Jeppesen.
Forventninger til 2006
Hos NetPartner forventes en fortsat stigning i både omsætning og resultat i indeværende år. Selskabets primære målsætning er en forbedring af indtjeningsevnen, samt en øget fokusering på de vækstområder der forventes i 2006.
Marius Jeppesen supplerer: -Målet er at nå et trecifret million beløb i omsætning, selvom det er bundlinien, der er mest fokus på.
NetPartners strategi er at være totalleverandør inden for IT for mindre og mellemstore virksomheder, samt have spidskompetence på bl.a. infrastruktur over for større private og offentlige virksomheder. Derfor ser Marius Jeppesen det som væsentligt, at væksten fortsat kommer via organisk vækst. -Vi er i øjeblikket i gang med at søge kompetente folk til både vores infrastruktur, ERP og udviklingsforretning. - Vi udelukker dog ikke, at der også kan forekomme opkøb af mindre virksomheder i løbet af året, slutter Marius Jeppesen.
Se vedlagte PDF-fil med de økonomiske nøgletal.
Relevant information
http://www.netpartner.dk