13/02-07
-
Pressemeddelelse
NetPartner A/S kåret som Årets Business Partner - 2006
Avaya hædrer en af sine største forhandlere i Danmark for imponerende salgsresultater og certificeringer. Udover at have modtaget Avaya's kåring som "Årets Business Partner - 2006" for Avaya's SMBS produktportefølje, er NetPartner på vej til at blive certificeret som den første danske "Avaya Gold Partner".
Succesfuld fusion
I sommeren 2006 købte NetPartner Avaya-forhandleren SACOM, som på rekordtid er blevet integreret i virksomheden.
Adm. direktør i NetPartner, Marius Jeppsen, siger om den succesfulde fusion: "Fokus har været hurtigst muligt at få integreret IP-telefoni forretningen i NetPartners eksisterende salgsorganisation inden for IT. Vi kan i dag med stor tilfredshed konstatere, at opgaven er lykkedes over forventning, idet vi i dag er den største danske Avaya-forhandler i segmentet, der omfatter mindre- og mellemstore virksomheder".
Synergierne mellem IP-telefoni forretningen og NetPartner's eksisterende forretning har været åbenlyse. Integration af IP-telefonien til kalendersystemer, CRM og ERP-systemer samt øvrige IT-aspekter viser et spændende perspektiv for at kunne fortsætte væksten. "I 2007 vil vi skrue yderligere op for telefoniforretningen gennem tilførsel af yderligere ressourcer" fortæller Marius Jeppsen.
"Vores fokus vil specielt være på integration af telefonsystemerne med virksomhedernes øvrige forretningsystemer. Bl.a. vil der være fokus på integration mellem Avaya telefonanlæg og Microsoft CRM, hvor vi i foråret vil afholde en række seminarer vedrørende dette."
Fuld udnyttelse af potentiale
Bent Vindmar, som er Country Manager for Avaya Danmark udtaler: "Hos Avaya er vi særdeles imponerede over, hvor hurtigt NetPartner har skabt resultater efter deres køb af SACOM, som i forvejen viste lovende takter".
"Det har været en fornøjelse at følge, hvordan NetPartner til fulde har forstået at udnytte potentialet i forhold til deres eksisterende forretning. Udover de salgsmæssige aspekter gælder det også den tekniske side omkring certificering af teknikere m.m. Det lover meget positivt for det fremtidige samarbejde mellem Avaya og NetPartner", fortæller Bent Vindmar.
###
Om NetPartner A/S
NetPartner A/S er en dansk IT-virksomhed, etableret i 1994. Virksomheden, der er i konstant vækst, beskæftiger i dag 56 medarbejdere.
NetPartner har kompetencer til at dække forretningsområder indenfor hosting, infrastruktur, økonomisystemer og CRM, intranet, udviklingsopgaver, print & kopi løsninger samt telefoni, og satser desuden på at være "full-service" leverandør til mindre og mellemstore virksomheder, samt levere spidskompetence på infrastrukturløsninger til offentlige institutioner.
Om Avaya User
Avaya har designet og implementeret kommunikationsløsninger for mere end en million virksomheder af alle størrelser over hele verden. Avayas markedsledende løsninger får tale, datakommunikation og forretningsapplikationer til at mødes og konvergere. Avaya råder over et globalt servicenetværk, der dækker mere end 90 lande. Læs mere om Avaya på www.avaya.dk
Relevant information
http://www.netpartner.dk