Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/04-07   -   Pressemeddelelse

NetPartner køber Navision forhandler

Med købet af NaviTrust A/S forstærker konsulenthuset NetPartner A/S sin position i ERP-markedet.

NetPartner forsætter udbygning af sin ERP-afdeling, og har således suppleret sine kompetencer med Microsoft Navision Financiels. Dette er sket gennem opkøbet af Navision forhandleren NaviTrust A/S. Med opkøbet af NaviTrust A/S følger to medarbejdere, så NetPartner A/S i alt tæller 62 medarbejdere.

Betina Glyholt, der er stifter og ejer af NaviTrust A/S, forsætter som Gruppechef hos NetPartner, hvor hun får ansvaret for at udbygge Navision forretningen.

"Målet på kort sigt er, at Navision teamet skal udbygges til 8-12 personer" udtaler administrerende direktør Marius Jeppesen.

"NetPartner A/S har arbejdet sammen med NaviTrust A/S i de sidste 6 måneder, og vi har fra starten kunnet se at kemien og synergierne er der" forsætter Marius Jeppesen.

"Vi har i længere tid søgt at få Navision Financiels kompetencen inhouse, da en del af vores eksisterende kunder har efterspurgt den kompetence hos os. Tiden for opkøbet er helt rigtig, da det sker samtidigt med lanceringen af den nye version 5.0 af Microsoft Navision Financiels. Her vil vi kunne udnytte vores store know how i vores udviklingsafdeling på SQL databaser og SharePoint Portal Server, som med stor fordel kan integreres med den nye version af Microsoft Navision Financiels.

NaviTrusts kunder vil ikke opleve de store forandringer i dagligdagen, da Betina Glyholt forsat vil være deres primære kontaktperson på Navision relaterede opgaver i NetPartner.

NetPartners administrerende direktør Marius Jeppesen, fremhæver opkøbet som endnu et led i strategien om at styrke virksomheden internt til forsat at være de mindre og mellemstore virksomheders fortrukne one-stop-shopping-sted, når det gælder IT. "Vi satser på at udbygge bredden i virksomheden samtidig med, at vi oparbejder spidskompetencer inden for de enkelte områder. Vi oplever igen og igen, at kunder efterspørger flere kompetencer hos os. Vores kunder ser en stor fordel i, at vi tør taget ansvaret hele vejen rund om deres IT-systemer." slutter Marius Jeppesen.

###

NetPartner A/S, som overtager NaviTrust A/S aktiviteter, er et konsulenthus med speciale i konsulentydelser inden for Microsoft-baserede netværkssystemer, hosting, IP-telefoni, print & kopi ,ERP, CRM samt intranet og databaseudvikling.

NetPartner har i dag afdelinger i København, Slagelse, Allerød og Ålborg. Firmaet blev etableret i 1994 og tæller i dag 62 medarbejdere.

Relevant information

http://www.netpartner.dk


Pressekontakt


Firma

NetPartner A/S
Århusgade 88, 5. sal
2100 København Ø, Danmark

  40420338
  40420338

http://www.netpartner.dk

Modtag nyheder fra NetPartner A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater