Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/06-07   -   Pressemeddelelse

NetPartners omsætning steg med 28 % i 2006

Med en omsætning på 76,5 mio. kr. i 2006 beviser NetPartner endnu engang, at virksomhedens strategi virker.

Det støt voksende IT-firma NetPartner kan igen i år fremvise et flot regnskab. Med en omsætning på 76,5 mio. kr. er omsætningen øget med 28 % i forhold til 2005. Det betyder, at virksomheden over to år har mere end fordoblet sin omsætning - et resultat, som ledelsen er meget tilfreds med.

Ifølge administrerende direktør Marius Jeppesen har der været vækst over hele linjen, men vil dog fremhæve tre områder, hvor væksten har været størst:

- Vi har især succes med hosting, telefoni og business solutions, herunder ERP- og udviklingsopgaver. Men når det er sagt, så tror jeg også, at vores succes skyldes, at vi kan tilbyde et bredt spektrum af IT-løsninger. Vi har stræbt efter at blive et one-stop-shopping sted, når det gælder IT-ydelser, og det er lykkes over al forventning.

NetPartner har for nylig bl.a. styrket sine kompetencer inden for økonomisystemer. Det er sket med opkøbet af NaviTrust A/S, hvormed NetPartner har opnået en endnu bredere ekspertise inden for ERP og særligt Microsoft Dynamics NAV:

- Opkøbet af NaviTrust har bestemt styrket vores forretning og med det årsregnskab, vi kan fremvise for 2006, kan jeg kun være optimistisk, og det er da heller ingen hemmelighed, at vi har store forventninger til fremtiden, fortæller Marius Jeppesen.

NetPartner forudser fortsat stor vækst inden for hosting, telefoni og business solutions, herunder CRM, C5 og Microsoft Dymanics NAV samt SharePoint Portal server og applikationsudvikling. Marius Jeppesen forventer desuden, at NetPartner i 2007 vil runde en omsætning på et trecifret millionbeløb. Han understreger dog, at der fortsat vil være fokus på bundlinjen.

- Vi forventer, at væksten fortsætter i 2007 og regner med at øge antallet af medarbejdere til 80 inden udgangen af året. Vi påtænker desuden i år at etablere en afdeling i trekantsområdet i Jylland. Det betyder, at vi bliver landsdækkende, eftersom vi allerede har lokationer i København, Slagelse og Ålborg. Vi vil dog hele tiden have en sund og fornuftig økonomi for øje, slutter Marius Jeppesen.

For yderligere information kontakt administrerende direktør Marius Jeppesen på tlf. 70 21 03 38

Læs mere om NetPartner på www.netpartner.dk

NetPartner er en full service IT-virksomhed i stadig vækst. Vi vedligeholder eksisterende IT-løsninger samt servicerer og laver totalaftaler for en lang række kunder med behov for kvalitet og ekspertise på IT-området. Vi specialiserer os i at være totalleverandør inden for IT, og vores kompetencer dækker: Hosting, netværkskonsulentassistance, udvikling og vedligeholdelse af produkter, intranet, økonomi- og CRM-systemer, kopi- og printløsninger, IP-telefoni samt rådgivning af private og offentlige virksomheder omkring bl.a. infrastruktur, sikkerhedspolitik og strategiplanlægning.

Relevant information

http://www.netpartner.dk



Pressekontakt


Firma

NetPartner A/S
Århusgade 88, 5. sal
2100 København Ø, Danmark

  40420338
  40420338

http://www.netpartner.dk

Modtag nyheder fra NetPartner A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater