16/10-07
-
Pressemeddelelse
NetPartner får pris af Microsoft
Microsoft Danmark har kåret NetPartner til årets Small Business Specialist Partner 2007, og belønner dermed NetPartner for sine brede kompetencer i forhold til små- og mellemstore virksomheder.
Kåringen til årets Small Business Specialist Partner 2007 viser, at NetPartner er blandt de IT-virksomheder i Danmark, der bedst formår at servicere små- og mellemstore virksomheder.
- NetPartner har i mange år løst opgaver i Small Business segmentet og har derfor bred erfaring med løsninger til denne kundegruppe. Selvom vi er vokset og har udvidet vores forretning, er vi stadig stærkt fokuserede på netop dette forretningsområde, og vi er derfor også særdeles stolte af at have vundet prisen hos Microsoft, siger Adm. direktør Marius Jeppesen.
Noget af det, Microsoft lagde vægt på i forbindelse med kåringen, var den bredde, som NetPartner har i sin forretning. Hos NetPartner lægger man vægt på at kunne rådgive og levere i bredden, så den lille virksomhed kan nøjes med en enkelt IT-leverandør.
- Hos NetPartner insisterer vi på at tilbyde brede IT-løsninger af topkvalitet, og netop fordi vi leverer i bredden, er det vigtigt for NetPartner at have topprofessionelle leverandører og være specialiseret i udvalgte produkter. Derfor har vi også valgt at satse på Microsoft i de sammenhænge, hvor Microsoft har en løsning til opgaven. Det betyder, at NetPartner ikke bare kan levere i bredden, men også i dybden, fortæller Marius Jeppesen.
Microsofts egen begrundelse for valget af NetPartner kan læses på nedenstående link og lyder:
- NetPartner A/S har vist ekstrem vækst ved netop at handle. Det er sket i tæt samarbejde med Microsoft, hvor de har formået at vise initiativ, dynamik og stor forretningsforståelse. Deres specielle fokus på små og mellemstore kunder har gjort NetPartner til en ægte breddepartner. Det har givet resultaterne, og samtidigt har partneren vist visioner for det fremtidige samarbejde. Der er satset på kundetilfredshed i en grad, som skal belønnes med prisen som årets Small Business Specialist Partner 2007. Salgsdirektør i Microsoft, Bjarne Riis.
http://www.microsoft.com/danmark/partner/events_uddannelse/partnerawards07-08vindere.mspx
Foruden prisen fra Microsoft er NetPartner også for nyligt blevet kåret til gazellevirksomhed 2007 af Børsen og D&B.
For yderligere information kontakt Adm. direktør Marius Jeppesen på tlf.: 70 21 03 38
NetPartner er en full service IT-virksomhed, der vedligeholder, udvikler og implementerer IT-løsninger for en lang række kunder med behov for kvalitet og ekspertise på IT-området. Vores kompetencer dækker: hosting, netværk, kopi- og printløsninger, IP-telefoni, udvikling og vedligeholdelse af intranet, økonomi- og CRM-systemer samt rådgivning omkring bl.a. infrastruktur, sikkerhedspolitik og strategiplanlægning.
Relevant information
http://www.netpartner.dk