Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/10-14   -   Pressemeddelelse

Udvikling Fyn får ny direktør

Udvikling Fyn henter ny direktør fra Bang & Olufsen.

Udvikling Fyn har ansat Niels Erik Haug-Larsen som direktør. Han kommer fra Bang & Olufsen, hvor han er direktør for forretningsområdet Global Retail Projects.

Udvikling Fyns nye direktør bliver Niels Erik Haug-Larsen. Han kommer fra Bang & Olufsen, hvor han har arbejdet siden 2008 og de sidste par år som direktør har haft ansvaret for etablering af Bang & Olufsens konceptbutikker over hele verden. Han har tidligere haft arbejdsmæssig base i Odense, hvor han frem til 2004 var kontaktchef hos Andersen & Blæsbjerg.

Niels Erik Haug-Larsen tiltræder 1. november som direktør i Udvikling Fyn, hvor han skal stå i spidsen for implementeringen af den nye strategi, Udvikling Fyn 2.0.
Bestyrelsesformand i Udvikling Fyn, Jens Heimburger, er meget tilfreds med, at det er lykkes Udvikling Fyn at tiltrække en attraktiv profil fra en af Danmarks hæderkronede virksomheder.

- Stillingen har vist sig at være meget attraktiv, og ikke mindst den nye fokuserede strategi har tiltrukket stærke kandidater. På vegne er af Udvikling Fyn er jeg lidt stolt af, at vi kan tiltrække så stærk en profil, siger Jens Heimburger.

- Med ansættelsen af Niels Erik Haug-Larsen har vi fået en erhvervsmand med international erfaring. I Bang & Olufsen har han været en del af en turn-around, og han har i de seneste år stået for nyudvikling af selskabets internationale butikskoncept. Den cocktail, tror jeg, mange fynske virksomheder kan genkende, fortsætter Jens Heimburger.

- Vi har været igennem en meget grundig proces med mange kvalificerede ansøgere. Så alene af den grund kan jeg sige, at Udvikling Fyn version 2.0 er kommet godt fra start. Den nye fokuserede strategi, hvor vi satser på seks udvalgte forretningsområder, har været ansøgernes gennemgående begrundelse for at søge stillingen som direktør. Det er derfor også en anerkendelse af den indsats, vores nuværende interim direktør, Bettina Eriksen, har stået for, hvor hun sammen med bestyrelsen har fået lagt skinnerne for den nye strategi, slutter Jens Heimburger.

Den nye direktør glæder sig til opgaven i Udvikling Fyn:
- Jeg ser meget frem til at blive en del af Udvikling Fyn og skulle stå for implementeringen af den nye strategi, i samarbejde med organisationens dygtige medarbejderstab. Hvis Fyn skal rykke sig - og det skal Fyn - så er der brug for, at vi hæver overliggeren og udfolder de fynske potentialer. I mine øjne er det lige præcis det, som Udvikling Fyn 2.0 kan og skal, og den opgave glæder jeg mig til at være med til at løfte, siger Niels Erik Haug-Larsen.

Niels Erik Haug-Larsen er uddannet Cand.Negot og HD (Finansiering), er 45 år og bosiddende i Odense. Han er gift og har to døtre.

Pressekontakt

Jens Heimburger
  6224 1741
Niels Erik Haug-Larsen
  6120 4185

Firma

Museet Mads Lerches Gård
Slotsgade 11
5800 Nyborg, Danmark

  6531 0207
  6531 0207

http://www.nyborg.dk

Modtag nyheder fra Museet Mads Lerches Gård på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater