Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/01-13   -   Pressemeddelelse

Ny direktør og medejer i Spray Away

Spray Away med hovedsæde i Holstebro har fra 2. januar ansat ny direktør til, at lede og drive virksomheden, som beskæftiger sig med afrensning af graffiti og rensning facader. Den nye direktør Claus Bastrup er netop startet hos Spray Away. Claus får det overordnende ansvar for udvikling af strategi, ledelse, salg og marketing.

- Med Spray Aways nuværende plan og firmaets fremtidige strategiske retning er det vigtigt i endnu højere grad, at fokusere på salg og vækst, udtaler Claus, direktør Spray Away. Vor nye direktør skal sikre at ledelse, vækststrategier, salg og markedsføring går op i en højere enhed, siger Carsten Kastrup.

Claus har de sidste 14 år arbejdet hos Hjem-IS og Nestlé, som både regionchef, Country Manager og senest som Nordic Business Development Manager. Samtidig med ansættelsen som direktør bliver Claus medejer af Spray Away.

Over 27 års erfaring
Spray Away produkterne er blevet anvendt i mere end 27 år og udmærker sig blandt andet ved, at være meget skånsomme i forhold til miljøet. Mange virksomheder er i dag meget bevidste om det miljømæssige aspekt når det kommer til afrensning af forskellige facader og overflader.

- En af de første opgaver er netop, at synliggøre vore unikke produkter og services endnu mere i markedet. Når vore produkter bruges til afrensning og fjernelse af graffiti betyder det, at kunderne ikke behøver at gå på kompromis med effektivitet, sikkerhed og miljøhensyn, hvilket skiller sig ud i forhold til øvrige produkter på markedet. Vi servicerer både private kunder og den professionelle del af markedet med egne konsulenter der sikrer et altid højt serviceniveau og kvalitet af den udførte opgave, udtaler Claus Bastrup, direktør Spray Away.

Fakta boks
Spray Aways kernekompetencer spænder vidt og firmaet kan hjælpe uanset om det gælder afrensning af graffiti, alger eller trafiksnavs til såvel private som erhvervskunder.

Tidligere cases...

RTX Telecom, Aalborg
I de første uger af november 2012 stod RTX Telecoms facader for tur. Vores konsulent i Aalborg afrensede facaderne for både trafiksnavs og røde alger. En indbydende facade er altafgørende for førstehåndsindtrykket og de kunder man byder velkommen på adressen, udtaler Claus. RTX Telecom kan nu gå foråret i møde med en ren, indbydende og hvid facade, slutter Claus.

Dorte Koldborg Vardinghus fra RTX Telecom, udtaler:
Målet med afrensningen af vore facader var netop, at løfte udseendet af bygningen, som jo i sig selv er rigtig flot. Vi er meget tilfredse med resultatet. Facaderne er nærmest som nye, fantastisk, når man tænker på hvordan de så ud. Samtidig føler jeg, at vi er blevet rigtigt godt informeret undervejs, og det er vigtigt i forbindelse med et så stort projekt som vores, hvor ca. 3600 kvadratmeter blev afrenset og efterfølgende imprægneret, fortæller.

Vølundsvej, Holstebro Kommune
I oktober blev en offentlig bygning på Vølundsvej i Holstebro overmalet med graffiti. Noget kommunen gerne ville have slettet alle spor efter hurtigst muligt, derfor kontaktede de os, som få dage efter rykkede ud, fortsætter Claus.

- En opgave som virksomheden løste til perfektion, siger Flemming Ridderholm, Forsikrings- og risikokoordinator hos Holstebro Kommune, udtaler: Spray Away løste opgaven til perfektion. Da jeg selv kom til stedet blev jeg mødt af en overraskende ren og imødekommende bygning. Fliserne var tilmed blevet fejet, så blade og lignende ikke skæmmende synet af den nyligt afrensede bygning. En virkelig god detalje som gør meget for helhedsindtrykket. Her er man slet ikke i tvivl om, at god service er en vigtig faktor for virksomheden, slutter Flemming Ridderholm.

Relevant information

http://www.spray-away.eu


Billeder


Pressekontakt


Firma

Spray Away
Mosebyvej 40
7500 Holstebro, Danmark

  51178950
  51178950

http://www.spray-away.eu

Modtag nyheder fra Spray Away på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire