Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/08-13   -   Pressemeddelelse

Spray Away styrker medarbejderstaben

Fremgangen kan også spores hos den midt- og vestjyske virksomhed med kernekompetencer indenfor afrensning af blandt andet graffiti, alger, trafiksnavs mv. Spray Away har netop hyret to nye konsulenter til henholdsvis Nord- / Østjylland og Sønderjylland / Fyn.

Grundet en stigende efterspørgsel på virksomhedens ydelser har Spray Away valgt, at udvide salgsstaben med to nye konsulenter. Med de to nye konsulenter dækker firmaet nu det meste af landet og kan tilbyde, hurtig og professionel hjælp til afrensning af alle typer af overflader.

- Jeg tror blandt andet, at vores positive udvikling skyldes god omtale fra vores kunder, der langt hen af vejen er grunden til vores succes. Mange er især imponeret over, at vi kan afrense graffiti selv i frostgrader. Samtidig synes de, at vi er en professionel og troværdig samarbejdspartner, hvor kvalitet altid er i højsædet. Vi starter alle vores opgaver med, at udføre en test på et mindre (ikke synligt) område for, at afstemme både vores og kundens forventninger. De fleste synes, at dette er en utrolig god service, forklarer direktør Claus Bastrup.

Miljørigtige og effektive produkter
Virksomheden har en overlegen produktportefølje, der indeholder den banebrydende S.A.T Surface Active Technology der gør, at overfladen bearbejdes dybere og mere effektivt end nogensinde før. Teknologien efterlader samtidig en beskyttende overflade og giver et flot slutresultat uden skygger. Teknologien bevirker også, at virksomheden kan afrense graffiti selv i frostgrader, hvilket adskiller Spray Away fra øvrige i branchen.
Når Spray Aways serviceteams fjerner graffiti på facader, skurvogne, busskurer, byggepladser og lignende anvendes der produkter, der tager størst muligt hensyn til miljøet, samtidig med, at produkterne ikke beskadiger skruer, søm eller andre former for beslag.

- Vi anvender en meget skånsom og effektiv metode til at fjerne graffiti, siger Claus Bastrup. Mange virksomheder indenfor vores branche har især problemer med afrensning af gule mursten, da der ofte efterlades skygger fra hærværket på den type af sten. Mange har problemer med, at få slettet alle spor fra hærværket uden, at bruge meget giftige kemikalier. Noget man undgår når man vælger Spray Away produkter. Det er bestemt også en af grundene til, at vi har oplevet en stigende efterspørgsel på vore ydelser, fortsætter Claus Bastrup.

Virksomhedens produktportefølje indeholder også produkter til afrensning af alger, mos, tjære og meget andet. Alle ydelser tilbydes både til privat- og erhvervskunder og ingen opgave er hverken for lille eller for stor. Eksempelvis afrensning af facader, tage og fliser hos større virksomheder, kommuner, boligforeninger og ved private husstande - på begge kundesegmenter har virksomheden oplevet en stigende efterspørgsel.
I nærmeste fremtid har privatkunder også mulighed for, at købe et bredt udvalg af Spray Aways produkter på webshoppen, der forventes lanceret i løbet af August måned.

Fakta boks
Spray Aways kernekompetencer spænder vidt og firmaet kan hjælpe uanset om det gælder afrensning af graffiti, alger eller trafiksnavs.
Spray Away A/S er en del af Kastrup Gruppen, der udover Spray Away A/S tæller Nyt Hjem og de tre Kastrup vinduesfabrikker i henholdsvis Holstebro, Skive og Vildbjerg.

Spray Away har hovedsæde i Holstebro og udgør, ud over lageret også basen for Spray Aways administrative hovedkontor. Her sidder medarbejdere inden for salg, marketing og økonomi. Vi har konsulenter i det meste af landet og vores afdelinger skaber i fællesskab rammerne for flotte og rene facader, med produkter der tager størst muligt hensyn til miljøet.
På vores hjemmeside findes et bredt udvalg af referenceopgaver fra vores tilfredse kunder samt kontaktdata til de ansvarlige konsulenter i distrikterne.
www.spray-away.eu


Relevant information

http://www.spray-away.eu


Billeder


Pressekontakt


Firma

Spray Away
Mosebyvej 40
7500 Holstebro, Danmark

  51178950
  51178950

http://www.spray-away.eu

Modtag nyheder fra Spray Away på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire