22/03-13
-
Pressemeddelelse
Ny byggeudstilling åbner i Herning
Skærtorsdag d. 28 marts åbner den nye byggeudstilling Byg & Nyt i Herning, hvor Nyt Hjem, Danhaus, FBA-Huse, eurodan-huse, Gamborg Byg, ide-huse og K2Huset præsenterer, hvert deres bud på det moderne og energivenlige enfamiliehus anno 2013.
Vi forventer os meget af denne byggeudstilling, ikke mindst fordi Herning er en by med mange muligheder når det kommer til nybyggeri. Byen har et godt erhvervsliv og fine kulturelle tiltag. Lige nu er et af Danmarks største og mest moderne super-hospitaler under opførelse i Gødstrup lige udenfor Herning. Det betyder, at byen kan tiltrække mange nye tilflyttere i forbindelse med de mange nye jobs, som udspringer af blandt andet det nye hospital, fortæller Morten Egeriis-Maj og Jørgen Stampe fra styregruppen i Byg & Nyt.
Ny attraktiv udstykning
Det er Frøskovparken i Tjørring nord for Herning, som lægger grunde til udstillingen. Der er tale om en nyere udstykning, hvor der er udstykket over 50 grunde. Området er et attraktivt sted, at bosætte sig med gode skoler, daginstitutioner og skøn natur.
Her står de syv forskellige drømmehuse klar til, at byde på næsten 1.200 m² inspirerende beboelse. Det betyder, at der er lidt for enhver smag, siger Morten Egeriis-Maj og Jørgen Stampe, der glæder sig over den nye byggeudstilling og forventer, at udstillingen kan tiltrække besøgende fra et væsentligt større område, når der er flere boliger at besøge.
Alle byggefirmaer er naturligvis klar til en snak om alle fordelene og mulighederne ved nybyggeri, og desuden vil Nordea være repræsenteret, således interesserede også kan søge gode råd omkring finansiering m.v.
Udstillingen åbner skærtorsdag
Skærtorsdag kl. 10 åbner de 7 udstillingshuse med et brag, og der er åbent alle dage i påsken kl. 10 - 16. Herefter er der åbent hver søndag kl. 13 - 16. I juli kan der dog være enkelte byggefirmaer, der ikke holder åbent. Udstillingen slutter søndag d. 27. oktober 2013.
Det er naturligvis gratis, at besøge udstillingen, slutter Morten Egeriis-Maj og Jørgen Stampe fra styregruppen.
Om Byg & Nyt
Byg & Nyt er et nyt samarbejde der er etableret blandt de 7 udstillere, Nyt Hjem, Danhaus, ide-huse, FBA-Huse, Gamborg Byg, eurodan huse og K2 Huset og har til formål, at afholde byggeudstilling i Herning, Ikast området. Det er planen, at der etableres en ny udstilling hvert år.
Relevant information
https://www.dropbox.com/sh/b33tzf4w6vo83gw/54