01/08-08
-
Pressemeddelelse
Ledelsesændringer i Olympus Imaging Europa GmbH
Olympus Imaging Europa udpeger nye medlemmer til ledelsen
Hamburg, august 2008 - Olympus Imaging Europa er glad for at kunne præsentere en ny generation af ledere til at stå i spidsen for virksomhedens aktiviteter i Europa. Den nye ledelse understreger Olympus' fokus på fortsat udvikling af strukturen, positionering for at skabe øget succes og individuel tilpasning til markedets behov. Som en afspejling af virksomhedens fælleseuropæiske aktiviteter kommer den nye ledelse fra hele Europa.
Olympus Imaging Europas nye ledelse har været i funktion siden 1. april 2008. Den nye ledelse understreger med sin fælleseuropæiske sammensætning betydningen af Olympus' mange års erfaringer og forretningssucces i Europa.
Efter en række imponerende resultater med udvikling af Olympus på den iberiske halvø i sine seks år i virksomheden efterfølger Nacho Abia nu Michael Handa som chef for forretningsområdet European Imaging på posten som Executive Managing Director og Chairman of the Board. Derudover efterfølges Mr. Handa af Mr. Abia i direktionen for Olympus Europa Holding, der er moderselskab for Olympuskoncernens samlede forretningsaktiviteter i Europa. Mr. Handa vender tilbage til Japan til nye udfordringer i Olympus Tokyo.
Endnu et nyt ansigt i direktionen er Miquel Angel Garcia, der er Managing Director og Chief Marketing Officer. Mr. Garcia kom til Olympus i 2001 som chef for Consumer Division efter at have været syv år hos Sony i Europa inden for en række områder. På det seneste har han fungeret som områdechef for Spanien, Frankrig, Portugal, Italien og Grækenland. Mr. Garcia efterfølger Jörgen Nimphy, der forlader sin post i direktionen for Olympus Imaging Europa for nu at koncentrere sig fuldt ud om konsumentområdet med posten som Managing Director i Olympus Deutschland GmbH.
Den nye ledelse suppleres af yderligere to medlemmer: Michael C. Woodford MBE (Executive Managing Director og Chairman of the Board for Olympus Europa Holding) og Masaharu Okubo (President for Olympus Imaging Corporation og repræsentant for aktionærerne).
Ovennævnte ledelsesændringer er et vigtigt element i Olympus' langsigtede strategiplan om at give virksomheden en struktur, der er med til at sikre større effektivitet og vedvarende vækst. Med disse ændringer vil Olympus kunne opnå yderligere forretningsfordele og samtidig forbedre sine resultater og fortsat sikre, at virksomheden bevarer et fast fokus på kunderne.
Om Olympus Imaging Europa GmbH
Olympus Imaging Europa GmbH tilbyder en bred vifte af produkter inden for digitale kameraer (herunder de professionelle Olympus
E-System digitale spejlreflekskameraer), kikkerter, diktermaskiner og professionelle audiosystemer. Produktsortimenter omfatter desuden diverse tilbehør, herunder lagringsmedier som f.eks. xD-Picture Cards, flashenheder, undervandshuse samt software.
Relevant information
http://www.olympus-europa.com