Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-10   -   Pressemeddelelse

Nu kan du møde Cape Town i Ebeltoft

HOTEL EBELTOFT STRAND FÅR BESØG AF VINBONDE FRA SYDAFRIKA

Nu kan du møde "Cape Town" i Ebeltoft

Mød en usædvanlig vinbonde og smag en usædvanlig god vin...
Den 21. maj 2010 får Hotel Ebeltoft Strand i samarbejde med Lorentsens Vinforsyning i Ebeltoft besøg af Lowell Jooste, der er indehaver af vingården Klein Constantia.

Den sydafrikanske vingård blev grundlagt i 1685 af Simon Van der Steel - den første hollandske guvernør i Cape Town. Klein Constantia er ofte blevet betegnet som "verdens smukkeste vingård" på grund af dens unikke beliggenhed på en bakke få kilometer fra Cape Town.

Siden 1986 har Klein Constantia uafbrudt vundet medalje hvert år for deres vine i sydafrikanske konkurrencer, for deres høje kvalitet og unikke smag. I 2002 blev Klein Constantia udnævnt til at være blandt de 25 bedste vinproducenter i verden.

En af verdens mest berømte dessertvine "Vin de Constance" vil indgå i vinsmagningen den 21. maj. I begyndelsen af det 19 århundrede blev vinen serveret ved alle de kongelige hof i Europa, og vingården har brev fra Napoleon, der fra sit eksil på St. Helena har bestilt vinen.
Der være rig lejlighed til at smage disse sjældne vine fra Klein Constantia og samtidig nyde en 4-retters menu i restaurant BrasserieES.

Salgs og marketingchef Karen Andresen udtaler:
"Det er sjældent, at det lykkes Danmark at tiltrække besøg fra en af verdens absolut bedste vinavlere, og derfor er vi naturligvis stolte over at kunne præsentere manden bag, Lowell Jooste, og en samling af de fremragende vine fra hans gård. Den 21. maj er altså en dato, man bør sætte kryds ved, hvis man ønsker en oplevelse udover det sædvanlige".
Hotel Ebeltoft Strand er kendt som et af Danmarks bedste 4-stjernede hoteller og konferencesteder på grund af den høje kvalitet, gode service og fantastiske beliggenhed samt de altid spændende tiltag for at gøre en forskel i lokalområdet såvel som for gæsterne.

Bilag:
Billede af Vingården Klein Constantia: kc 7.jpg
Billede fra arbejdet på vingården: KC 11.jpg
Billede af Hotel Ebeltoft Strand 96.jpg

Relevant information

http://www.ebeltoftstrand.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Hotel Ebeltoft Strand
Ndr. Strandvej 3
8400 Ebeltoft, Danmark

  87 52 13 76
  87 52 13 76

http://www.ebeltoftstrand.dk

Modtag nyheder fra Hotel Ebeltoft Strand på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire