Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/11-16   -   Pressemeddelelse

Find glæden ved at glæde andre - Julekalender-koncept hvor House of Kids giver gaverne

I vrimlen af tilbud, rabatter, konkurrencer, skrabelodder, ønskelister, aftaler om gavebudgetter og alt det andet julehalløj, stresser vi rundt for at nå det hele. Mange af os glemmer det julen egentligt handler om - glæden ved at give til andre.

Igen i år har House of Kids valgt at sætte fokus på noget helt andet end tilbud. »Vi har valgt at fortsætte julekalender succesen fra sidste år, hvor børn kunne lære at få en god følelse indeni ved at glæde en god ven med en gave som House of Kids giver« fortæller Helle Guldmann, og fortsætter »for at sprede det sympatiske budskab og give flere mulighed for at deltage, har vi valgt at flytte FRA BARN TIL BARN julekalenderen til Facebook «.

Konceptet går ud på at man hver dag i julemåneden kan gå ind på House of Kids Facebook side og skrive hvilken ven, barnet synes skal have en gave. Hver dag trækker House of Kids trækker en tilfældig ven og sender en fin pakke afsted. Afsenderen på gaven vil naturligvis være det barn, der har tilmeldt sin ven. Så på pakken vil der eks stå: Til Tobias - Fra Emil. Tobias oplever glæden ved at have givet noget til en ven - og Emil oplever glæden ved, at en ven har tænkt på ham.

House of Kids står for alle omkostninger til gaver og til at få dem sendt ud. »Jeg synes det er en rigtig dejlig jule-event, og jeg håber, at rigtig mange vil være med«, siger Helle Guldmann.

House of Kids er Danmarks største online shop med børnetøj. December måned er en travl tid, hvor der sendes mange bløde pakker til børn ud ad huset. Normalt har House of Kids haft lige så meget fokus på salget i december, men i år skal det være lidt anderledes. »Jeg synes, vi glemmer den glæde og hygge der skal være i juletiden. Der er tilbud og reklamer overalt, og jeg bliver selv helt stresset af det« udtaler Helle Guldmann, som er indehaver af House of Kids.

Det ser ud til at julefreden har sænket sig over House of Kids, så de med god samvittighed kan have en julehandel i år, hvor der både er salg og hjerte til stede.


Relevant information

Læs mere om Julen 2016 hos House of Kids
http://www.houseofkids.dk/Jul-2016

Følg med i Juleforberedelserne
https://www.facebook.com/houseofkids/


Pressekontakt


Firma

House Of Kids
Jernaldervej 6
8300 Odder, Danmark

  87800406
  87800406

https://www.houseofkids.dk

Modtag nyheder fra House Of Kids på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater