17/02-15
-
Pressemeddelelse
Sommervibes fra nyt mærke hos House of Kids
Nyt brand indenfor børnetøj indgår nu i House of Kids store udvalg indenfor mærkevarer og moderigtigt tøj til børn.
For hele tiden at udvikle sit brand, allierer House of Kids sig igen og igen med nye stærke mærker, der skal cementere onlineshoppen som den mest trendy, eksklusive og kvalitetsbevidste. Nu er der kommet en ny dreng i klassen - GRO company - som styrker House of Kids' eksistensberettigelse på markedet som én af de største og mest velassorterede onlineshops med baby- og børnetøj.
Kluns med karakter
I sin evige søgen efter nye brands indenfor baby- og børnetøjsverdenen har House of Kids nu teamet op med GRO Company fra dette års forårssæson.
GRO laver børnetøj til drenge og piger i alderen 2-12 år og er kendt for sit lækre design og sin evne til at forny sig samtidig med, at den komfortable og moderne GRO-stil bevares. Materialerne er blødt, økologisk bomuld, fintvævet fløjl og cashmere.
International klang - dog på dansk
Navnet GRO kommer af det engelske verbum "to grow", at vokse. Designeren bag brandet, Anette Nordrup, har ønsket at hylde børn og deres opvækst ved at dedikere brandets navn til netop dette. Anette er fascineret af at se børn vokse op og ønskede at lave tøj til alle alderstrin og som børn gerne vil have på. Alle GRO-styles er forsynede med et diskret placeret dansk flag, som er en del af GROs identitet og som skal kendetegne tøjet som dansk i udlandet. Kunderne var vilde med ideen, så flaget er blevet en fast bestanddel af basiskollektionen.