07/05-10
-
Pressemeddelelse
One2move kommer til Høng
Nyt skud på stammen hos Biludlejnings firmaet One2move
Endnu en ny afdeling af "One2move Biludlejning", ser nu dagens lys - denne gang i Høng. I den forbindelse byder One2move "Anders og Pia Sørensen" velkommen som ny Franchisetager. Anders og Pia vil stå for den nye afdeling, som slår dørene op fredag d. 7.maj.
Hos One2move i Høng starter man ud med 3 til 4 udlejningsbiler i kategorierne små og store personbiler samt kassevogne. Da behovet i området forventes at være stigende, vil afdelingen inden for tre til seks måneder, have op mod syv nyere og brugte biler til udlejning. Afdelingen får adresse på Bødkervænget 1. 4270 Høng, og medarbejderne kan træffes på telefonnummer 22 82 92 08.
Konceptet er klart
Flemming Hebsgaard fra One2move fortæller, at konceptet bag One2move biludlejning er soleklart. "Vi tilbyder, at du i dit nærområde kan leje et transportmiddel i høj kvalitet til en yderst fornuftig pris. Og alle skal kunne være med - uanset størrelsen på budgettet", forklarer Flemming Hebsgaard. Er man på udkig efter en luksuriøs mærkevare eller har man bare lyst til at køre i en nyere bil, kan man også, mod en mindre merpris, leje den hos One2move. "Vi stiller til enhver tid et transportmiddel til kundens rådighed, så man kan komme fra A til B. Sagt på en anden måde; vi tilbyder regulære biler til regulære priser, der ligger fra 299 kroner for en dag eller fra 1399 kroner for en hel uge", tilføjer Flemming Hebsgaard.
Sikkerhed og drift en selvfølge
Idéen til One2move er hentet fra USA, hvor lignende koncepter har eksisteret i adskillige år. De biler, der udlejes hos One2move, kan have nogle år på bagen, men de er altid pæne og rene både ind og udvendig. På samme måde er bilerne altid nysynede og korrekt forsikrede. One2move ser det også som en selvfølge, at bilernes drifts- og sikkerhedsmæssig stand er i top.
Rivende udvikling
I dag er One2move repræsenteret i Danmark med mere end 40 afdelinger, der hver dag udlejer op mod 250 biler. "Vi oplever således, trods finanskrisen, en rivende udvikling, og vi har hele tiden fokus på at videreudvikle på vores koncept" afslutter Flemming Hebsgaard.
Relevant information
http://www.one2move.com