29/06-10
-
Pressemeddelelse
Lad super-nanny passe dit brand i ferien
Sådan holder du "åbent hele sommeren" - uden at spille den onde chef. Lad professionelle stemmer nurse dine kunder, mens du og personalet holder fri
FERIE-TELEFONER: Sommeren er skudt i gang og mon ikke de fleste har haft personale-forhandlinger og ugebyt frem og tilbage for at undgå et tomt juli-kontor. Firmatelefonen skal tages, koste, hvad det vil. Og det gør det så ... i form af vikarudgifter eller en mut medarbejder, der må svede i ensomhed, mens kollegerne holder fri.
Men sådan behøver det ikke være. Mange vælger at sende telefonen i feriepleje. I TeleHuset i Vassingerød har stifter Jette Stæhr et 15-kvinde stort nanny'team parat til at tage imod ferieopkald præcis, som hvis de var ansat ude i virksomhederne. Fordelene er indlysende. Chefen kan give sidste sekretær fri - og selv drage af sted uden at gå glip af noget. Alle opkald registreres og tages vare på, så samtalerne kan genoptages efter ferien. Brandet er i gode hænder.
- Jeg plejer at sige, at vi har talt i telefon siden 1994, smiler Jette Stæhr, der stiftede TeleHuset på et tidspunkt, hvor outsourcing endnu var et fremmeord.
- Nu er det ved at være almindeligt at få lavet regnskab ude i byen, og flere opdager, at det er lige så rentabelt at outsource telefonservice. Der er afgørende, hvordan man bliver budt velkommen i en telefon. Smil i stemmen og en let tone fortæller, at "vi er glade for du ringer!" Det kan kunder godt lide.
Alternativ til fast vikar
TeleHusets ydelser et et alternativ til en fast sekretær eller en ferievikar. Løsningen går ud på, at en virksomhed bliver tilknyttet flere faste sekretærer, der sætter sig ind i firmaets data. Konceptet er bygget på IP-telefoni, så sekretærerne kan på skærme se, hvilken virksomhed, der bliver ringet op. Aftaler og data springer frem, og sekretæren kan besvare spørgsmål sikkert og med reference til konkrete navne og oplysninger.
- Det værste man kan byde det moderne menneske er "ved ikke" og ventetid. Bliver der ikke svaret tydeligt - eller med det samme, ja, ringer man da bare til en anden, siger Jette Stæhr, der blandt kunderne har virksomheder med op til 1.000 ansatte, men også den lille håndværksmester og klinikken, der ikke har råd til "huller" i aftalekalenderen.
- Det lyder jo skrapt, når vi siger, at her kan man få en sekretær, der aldrig har ferie, aldrig er syg, aldrig går på deltid og altid er glad. Men det er ikke desto mindre sandt, fordi vi er mange, der supplerer hinanden. Tilsammen - og som back-up for fastansatte kolleger - sørger vi hver dag for, at ingen ringer forgæves, forklarer Jette Stæhr, der mener opskriften må være lige til: Ud med ferieforbeholdet - og ind med chefglorien! Alle holder fri, mens nanny tager telefonen indtil alle vender hjem igen.
Fototekst: Sommer er højsæson hos telefonservice-virksomheden TeleHuset i Vassingerød, hvor stifter Jette Stæhr "har talt i telefon siden 1994" - og elsker det. Foto: Mette Andersen
Relevant information
http://www.telehuset.dk