Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/09-12   -   Pressemeddelelse

To nye unikke agenturer ser dagens lys i den danske legepladsbranche

CADO A/S har indgået agentaftale med hollandske Ijslander og tyske Spielart om salg og levering af deres unikke legepladsredskaber på det danske marked.

Legepladsfirmaet CADO A/S har med de 2 indgåede agentaftaler understreget deres mål om vækst og design af unikke uderum i Danmark. "Vi har søgt efter nye samarbejdspartnere i hele verden, der kunne leve op til vores strenge kvalitets- og sikkerhedskrav", udtaler Carsten Jørgensen, grundlægger og adm. direktør i CADO A/S, " og har efter besøg og gennemgang af hollandske Ijslander´s og tyske Spielart´s produktion og administration fundet to stærke samarbejdspartnere, der fuldt ud lever op til vores krav".

CADO Stålleg hedder produktlinjen fra hollandske Ijslander. Produkterne omfatter legepladsredskaber, parkudstyr, outdoor fitness, og det unikke boldbur Cityboxen. Produkterne er alle designet i rustfrit stål. Det gør dem hærværks- og vedligeholdelsesfri." Produktionen og produkterne er bl.a. TÃœV, ISO9001, ISO14001 og SCC certificeret, og så er de 100% genanvendelige. Fuldstændig i tråd med vores værdier," udtaler Carsten Jørgensen.

Det tyske firma Spielart startede i 1991. I dag er de mere end 100 specialuddannede træarbejdere og snedkere, der er specialiseret i at skabe smukke skræddersyede legekonstruktioner i Robinietræ og lærk. CADO Temaleg hedder produktlinjen. "Med CADO Temaleg, kan vi ud fra vores kunders ønsker, skabe deres helt eget eventyrtema på legepladsen med unikke legeredskaber, sjove former, farver, udskårne dyr og fantasifigurer. Materialer og kvaliteten er i absolut topklasse", fastslår Carsten og fortsætter" de 2 nye agenturer CADO Stålleg og CADO Temaleg giver sammen med vores øvrige produkter en meget stærk platform og opfylder vores mål om at være i toppen af legeplads- og uderumsdesignere i den danske legepladsbranche."

CADO A/S er en dansk ejet virksomhed med hovedsæde i Køge. CADO A/S designer og leverer legepladsprojekter, sport- og bevægelsesprojekter og uderum med professionel og kompetent rådgivning, høj service, unikke produkter og præcis levering i hele Danmark. Virksomheden er etableret i 2009 og har siden starten haft fokus på at være den førende samarbejdspartner inden for design af uderum.

Relevant information

http://www.cado.dk


Pressekontakt


Firma

CADO A/S
Unionsvej 6
4600 Køge, Danmark

  26 74 01 09
  26 74 01 09

http://www.cado.dk

Modtag nyheder fra CADO A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire