I takt med danskernes stigende interesse for økologi og miljø melder flere og flere forretninger sig under de miljøvenlige faner. Den lokale øko købmand, PureGreen, på Islands Brygge er altid forrest i køen når det gælder miljøvenlige tiltag. Deres mål er at blive Danmarks mest miljøvenlige forretning.
Hvad gør PureGreen for at ligge forrest i feltet:
1) For at kompensere for lastbilernes forurening når de leverer varer til forretningen, køber de CO2-kvoter for 2% af omsætningen i online shoppen.
2) Den lille grønne oase køber også grøn strøm til forretningen fra NOE-Energi. Strømmen kommer fra danske vindmøller og er derfor 100% CO2-neutral.
3) PureGreen gør også en indsats for at involvere kunderne. Ved køb i online shoppen optjener kunderne points som de derefter har mulighed for at beholde eller donere til f. eks opkøb af CO2-kvoter eller et stykke regnskov.
På den måde får de bevidste forbrugere endnu en mulighed for at deltage i kampen om et bedre miljø.
Siden PureGreen åbnede den økologiske købmandsbutik i maj 2006, har deres engagement i miljøet været deres vigtigste drivkraft.
Økologiske varer kan købes mange steder, og det er godt for miljøet. Endnu bedre er det, hvis ikke blot varerne men også butikken er miljørigtig. De tænker for eksempel:
1) Står frysedisken åben, er den ikke miljøvenlig. Derfor har deres låg.
2) Kører lastbilerne hele tiden til og fra butikken, er den ikke økologisk nok. De vil hellere købe stort ind end have al den trafik.
3) De sender altid i genbrugskasser. Kassefyldet er altid enten svanemærket papirfyld, genbrugsfyld eller makuleret post og reklamer. Og tapen er lavet af papir og er pvc-fri.
"Ligegyldigt hvilken vare, man vælger i vores forretning, er den miljøvenlig.
Det gælder alt, lige fra fødevarer til hudpleje, babypleje og rengøringsmidler. Her findes INGEN giftige stoffer, ingen kemi og derfor ingen grund til betænkeligheder.
Også vores boligtilbehør er miljøvenligt. Vi tør derfor roligt kalde os idealistiske," siger Charlotte Nathali Jans fra PureGreen.