15/01-10
-
Pressemeddelelse
Ny salgsdirektør hos Babcock & Wilcox Vølund A/S
Mogens Tyllesen, 47 år, er den 1. januar 2010 tiltrådt som ny salgsdirektør hos Babcock & Wilcox Vølund, hvor han samtidig bliver en del af koncernledelsen.
Babcock & Wilcox Vølund er blandt de førende virksomheder på globalt plan inden for udvik-ling og salg af viden, teknologier og udstyr til forbrænding af biomasse og stort set alle typer affald fra private husholdninger, fra industrien og af såkaldt farligt affald. Virksomheden har i mange år været markedsleder i Skandinavien inden for kraftværker og anlæg til produktion af energi og varme baseret på forbrænding af affald.
I takt med de stærkt stigende mængder af affald på globalt plan tegner både virksomhedens kunder i det øvrige Europa, i Kina og i Sydøstasien sig for stigende markedsandele.
For yderligere at understøtte det voksende potentiale for at skabe forretningsmæssig vækst på både de traditionelle og de 'nyere' markeder har Babcock & Wilcox Vølund ansat Mogens Tyllesen som ny salgsdirektør. Her får han bl.a. ansvaret for at realisere virksomhedens ambitiøse vækstmål, som stiler mod en markant omsætningsstigning frem mod 2015 og en bundlinje, som følger samme udvikling. Godt hjulpet på vej af det globale fokus på miljø og klimavenlige løsninger vurderer ledelsen, at vækstmålet er realistisk. Det vil ske via organisk vækst og via akkvisition. Således har Babcock & Wilcox Vølund netop overtaget Götaverken Miljö AB (GMAB) i Sverige, som er en specialiseret virksomhed inden for især rensning af røggasser.
»Med Mogens Tyllesen som ny salgsdirektør får vi tilført en erfaren, respekteret og tung profil med en flot karriere inden for internationalt salg og ledelse. Vi har derfor store for-ventninger til, at Mogens bliver et stærkt aktiv i vores leder-team«, siger adm. direktør John Veje Olesen fra Babcock & Wilcox Vølund A/S.
Mogens Tyllesen kommer senest fra en stilling som Managing Director i Envikraft A/S. Han er uddannet maskiningeniør fra Ingeniørhøjskolen i Århus, og han har taget en række di-plomuddannelser inden for markedsføring, eksportsalg, organisation og strategi.
Privat bor Mogens Tyllesen i Allerød sammen med sin kone og parrets to børn. Udover sam-været med familie og venner bliver fritiden gerne brugt på fodbold, tennis og gode bøger.
Om Babcock & Wilcox Vølund
Babcock & Wilcox Vølund er blandt verdens førende leverandører af viden, teknologier og udstyr til forbrænding af affald og biomasse. Virksomheden beskæftiger sig med alt fra udvikling og design til salg, konstruktion og idriftsættelse af energiproducerende anlæg - og er bl.a. førende på det Skandinaviske marked, hvor markedsandelen er på ca. 50 pct. Virksomheden beskæftiger ca.400 medarbejdere i Danmark, og omsætningen var i 2009 på ca. 600 mio. DKK fra salg af nye anlæg, serviceforretning og licensaftaler. Tidligere var virksomheden kendt under navnet Vølund, som bl.a. producerede kedler og vaskemaskiner. I 1992 blev Vølund købt af italienske Ansaldo Group. Siden 2000 har virksomheden været ejet af The Babcock & Wilcox Company, der er en del af det amerikanske selskab, McDermott.
Foto af Mogens Tyllesen er til fri afbenyttelse
Relevant information
http://www.volund.dk
Firma
Babcock & Wilcox Vølund A/S
Falkevej 2
6705 Esbjerg Ø,
Danmark
33 12 19 00
33 12 19 00
http://www.volund.dk/