16/06-10
-
Pressemeddelelse
Valtech er valgt som EPiServer Partner of the Year 2009
EPiServer har netop udpeget deres vigtigste samarbejdspartnere for 2009. I Danmark faldt valget på Valtech A/S, der med sit innovative baselinekoncept "EPiServer by Valtech" sætter nye standarder for time to market for websites og andre digitale løsninger.
Valtech er blevet valgt som EPiServer Partner of the Year 2009 som en anerkendelse fra EPiServer om, at Valtech er gået den ekstra mil for at opnå forretningsmæssige resultater ud over, hvad der er forventet.
Valget faldt på Valtech på baggrund af dels en markant udvikling i Valtech's omsætning på EPiServer produkter i 2009 og dels udviklingen af et nyt og innovativt baselinekoncept - EPiServer by Valtech.
"Med en vækst på mere end 50 procent i salget af EPiServer-licenser kombineret med en klar strategi for at skabe engagerende onlineløsninger for deres kunder, vinder Valtech dette års Partner Award i Danmark. Samtidig vinder Valtech for deres innovative baseline-koncept - EPiServer by Valtech - der åbner for helt nye muligheder for udviklingen af skræddersyede og optimale onlineløsninger", udtaler Michael Kølle, dansk landechef for EPiServer.
Hvad er EPiServer by Valtech?
EPiServer by Valtech er en unik tilgang til udvikling af digitale løsninger på EPiServer CMS. Løsninger, der ofte er - men ikke er begrænset til - websites og som giver virksomheder og organisationer kontante fordele af dels Valtech's flerårige erfaring med webudvikling og EPiServer CMS løsninger i særdelshed og dels en lang række af Valtech allerede udviklede basiskomponenter/-funktionaliteter til EPiServer CMS.
"Vi er selvfølgelig ovenud stolte over udnævnelsen af Valtech til EPiserver Partner of the Year 2009 i Danmark, og især over anerkendelsen af værdien af vores innovative og konkurrencedygtige EPiServer by Valtech-koncept", fortæller salgs- og markedsudviklingdirektør Joacim Jeppesen, Valtech.
"Vi har ovenpå EPiServers i forvejen meget brugervenlige CMS udviklet et unikt koncept, der giver virksomheder/organisationer mulighed for i udviklingsprocessen at fokusere på de aspekter af deres digitale løsning, som virkelig skal styrke deres forretning og sikre, at de differentierer sig i markedet, mens deres tids- og ressourceforbrug på de mere basale elementer af løsningen minimeres. For vores kunder betyder det markant reducerede omkostninger og et minimeret tidsforbrug for at komme i luften med et website eller lignende digital løsning", fortsætter Joacim Jeppesen, Valtech.
Valtech står med dette koncept bag nye digitale løsninger for bl.a. PensionDanmark, Schulstad, NNE Pharmaplan (Intranet Community), Tryggingarfelagið Føroyar (Færøernes største forsikrings- og pensionsselskab) samt ikke mindst Kulturministeriet, der netop i sidste uge gik live med www.kum.dk.
"Men vores EPiServer by Valtech er meget mere end blot en smartere teknisk løsning - det er et forretningskoncept, der derudover indeholder en række services og ydelser fra Valtech, der sikrer kunderne digitale løsninger, der skaber dokumenteret forretningsmæssig effekt.", slutter Joacim Jeppesen, Valtech.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om Valtech A/S og konceptet EPiServer by Valtech, er du vel-kommen til at kontakte salgs- og markedsudviklingsdirektør Joacim Jeppesen (joacim.jeppesen@valtech.dk) på telefon 28 35 46 68 eller kommunikationsdirektør Kenneth Miepe (kenneth.miepe@valtech.dk) på telefon 20 74 85 10.
Du kan desuden læse mere på www.valtech.dk.
Om Valtech A/S
Valtech A/S er et digitalt konsulenthus, der leverer digitale løsninger, som med strategisk forankring, kreativ kant og teknisk tyngde har de målbare forretnings- og kommunikationsmæssige resultater for øje.
Løsningerne udvikles og implementeres af en unik organisation bestående af forretningskonsulenter, design- og kommunikationseksperter samt tekniske specialister, der arbejder sammen i integrerede og selvstændige teams med udgangspunkt i agile udviklingsprincipper.
Valtech A/S i Danmark beskæftiger godt 80 medarbejdere på kontorer i True ved Århus og på Hol-men i København. Valtech A/S indgår i den internationale Valtech-koncern, som er noteret på fonds-børsen i Paris. Valtech-koncernen beskæftiger globalt flere end 1.100 konsulenter på kontorer i Dan-mark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, USA, Indien og Korea.
Kundelisten i Danmark består i dag bl.a. af virksomheder som Novo Nordisk, YouSee, Manutan, PensionDanmark, ATP, Lauritz Knudsen, Pernod-Ricard, SOS International, PBS (NemID), Vestjysk Bank, Kuoni Travels, DanBolig, Kulturministeriet, Arla, Finanssektorens Uddannelsescenter, Schul-stad, MT Højgaard og Post Danmark.
Om EPiServer AB
EPiServer AB, verdens hurtigst voksende leverandør af webløsninger, er en privatejet svensk softwarevirksomhed, grundlagt i 1994. EPiServer er førende inden for Content Management- og portal-løsninger gennem EPiServer's CMS-platform. Virksomheden er Microsoft Gold certificeret partner og har fået AAA-vurdering fra Dun & Bradstreet siden 2000.
EPiServer AB er beliggende i Stockholm, Sverige, hvor udviklingteamet er baseret. Derud over har EPiServer kontorer i Danmark, USA, Norge, Australien, Finland, Holland, Sydafrika og Storbritannien.
EPiServer leverer sin Content Management platform, EPiServer, gennem et nøje udvalgt partnernetværk, der har unikke kompetencer inden for forskellige områder. EPiServers partnere implementerer komplette løsninger med tjenester såsom udvikling, support og uddannelse og yder også support til kunderne.
Relevant information
http://www.valtech.dk
Firma
Valtech A/S
Kanonbådsvej 10
1437 København K,
Danmark
22 68 46 52
22 68 46 52
http://www.valtech.dk