Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/10-12   -   Pressemeddelelse

Valtech opnår unik status som eneste EPiServer Premium Solution Partner i Danmark

Med nye certificerede udviklere kan Valtech kan nu brøste sig med titlen af EPiServer Premium Solution Partner som den første og eneste partner i Danmark.

Udnævnelsen blev offentliggjort overfor kunder og partnere igår på EPiServer Update 2012.

"Jeg er meget glad for at kunne præsentere Valtech som den eneste EPiServer Premium Solution Partner i Danmark. Vi har ikke før haft partnere med denne flotte status, og at det er Valtech der ligger i front glæder os rigtig meget. Vores fælles digitale ambition om at levere det absolut bedste indenfor digitale marketing oplevelser til vores fælles kunder gør partnerskabet unikt og vi ser hele tiden nye perspektiver og idéer i de løsninger Valtech leverer til deres kunder. De har forstået at videreudvikle på vores platforme og deres EPiServer by Valtech er et unikt koncept som giver kunderne en dynamisk, fleksibel og tilpasset oplevelse," lyder det fra Lars Lytton Kejser
Country Manager, EPiServer Danmark, som ønsker et stort tillykke til Valtech med den nyerhvervede status.

"Vi er naturligvis rigtig stolte over at være den eneste EPiServer Premium Partner i Danmark. EPiServer er en vigtig del af vores forretning og vores EPiServer team yder en kæmpe indsats for partnerskabet og overfor vores EPiServer kunder," lyder det fra Jakob Vasehus, Director, Client Delivery, Valtech og fortsætter: "Vores stærke vision for digital strategi kombineret med design og brugeroplevelser bakket op af en stærk ekspertise indenfor implementering og optimering af teknologiske platforme gør os til en strategisk forretningspartner for EPiServer og med den nye status beviser vi overfor EPiServer at vi er in it for the long run."

Valtech er i sidste fase af et omfattende projekt for Mogens Daarbak, en af Danmarks førende kontorforsyninger. Opgaven fra Daarbak var klar da de skulle vælge partner: De ville være det foretrukne e-handelssted i branchen og deres levarandør skulle have forståelse for deres overordnede forretningsstrategi. Commerce løsningen er udviklet på EPiServers Commerce platform og det er integreret med en række af Daarbaks interne systemer og processer hvilket understreger løsningens karakter af at være forretningsmæssigt orienteret.

Daarbak løsningen vil blive præsenteret på EPiServer Update i dag den 4. Oktober og fokus vil ligge på både den tekniske udformning og det forretningsmæssige perspektiv.

Valtech er global EPiServer partner med stærke dedikerede teams i blandt andet Sverige og Danmark. De arbejder med et helt unikt koncept EPiServer by Valtech som bygger videre på EPiServers 4 C'er: Content, Community, Communication og Commerce. Af kunder i Danmark kan nævnes IC Companys, Coloplast, Daarbak og Schulstad.

Om Valtech:
Valtech er et globalt digitalt konsulenthus med kontorer i 8 lande (Frankrig, UK, Tyskland, Sverige; Danmark, US, Indien og Sydkorea) og ca 1.600 medarbejdere. Som full-service digitalt konsulenthus leverer Valtech værdi til sine kunder i alle faser af projekt forløbet fra strategisk rådgivning til design, konceptudvikling, teknisk implementering og optimering af forretningskritiske digitale platforme. Valtech arbejder med den digitale forretning for en række globale brands.


Relevant information

http://valtech.dk


Pressekontakt


Firma

Valtech A/S
Kanonbådsvej 10
1437 København K, Danmark

  22 68 46 52
  22 68 46 52

http://www.valtech.dk

Modtag nyheder fra Valtech A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater