Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/10-07   -   Pressemeddelelse

Teambuilding for fuld musik

Teambuilding behøver ikke nødvendigvis at foregå på dramatiske forhindringsbaner eller overlevelsesture med gladiatorkampe og bueskydning. Den nyeste trend indenfor teambuilding er, at finde samarbejdsånden gennem musikken.

Firmaet, Pagsberg & Schultz Musik har specialiseret sig i udviklings- og teambuildingskurser til virksomheder som ønsker at styrke medarbejdernes evne til at samarbejde. Værktøjerne der bruges er: musik og drama.

- Enhver virksomhed har brug for medarbejdere med forskellige fagspecifikke kompetencer. Men lige så vigtigt er det, at medarbejderne har sociale færdigheder og er i stand til at samarbejde," siger musikpædagog og cand. mag. Sille Kathrine Buur Schultz, som står for tilrettelæggelsen af undervisningen.

I undervisningen lægges der vægt på deltagernes evne til at samarbejde og derigennem nå et fælles mål. Fællesnævner for kurserne er, at de statusmæssige relationer, søges ophævede, så alle kursusdeltagere kan deltage i kurset på samme vilkår.

- Den spontane glæde og gnist man oplever når man arbejder med musik, er et godt udgangspunkt for samarbejde og teamwork, siger Sille Kathrine Buur Schultz om kurserne. - Samtidig stiller, det at arbejde med musik, nogle helt andre krav, end dem der stilles på arbejdspladsen. På kurset har alle samme forudsætninger og samme vilkår, hvilket betyder at der frit kan arbejdes på kryds og tværs af status- og stillingsbetegnelser.

I kurserne; Stomp, Stemmedannelse, Cubanske Rytmer og Impro & Teatersport, styrkes teamwork og samarbejde, spontanitet og kreativitet, evnen til at udtrykke sig og kommunikere, samt evnen til at aflæse såvel kropslige som verbale signaler. Dette sker igennem musiske aktiviteter indeholdende øvelser med bl.a. sang, sammenspil, bevægelse og drama.

- Vores kursus med Pagsberg & Schultz var virkelig spændende. Vi er begyndt at tale sammen på en ny måde. En af de centrale ting vi har taget med os fra kurset er: vi skal ikke ændre os, vi skal udvikle os fortæller Nina Plaugmann fra Novo Nordisk

Pagsberg & Schultz Musik kan desuden tilbyde efteruddannelseskurser i direktion, arrangement og musikledelse til musiklærere på gymnasiet, højskoler, seminarier mv.

Relevant information

http://www.pagsberg-schultz.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Pagsberg & Schultz Musik og Kommunikation
Svinget 5 st. tv
2300 København S, Danmark

  +45 28 44 88 07

http://www.pagsberg-schultz.dk

Modtag nyheder fra Pagsberg & Schultz Musik og Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater