Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/11-08   -   Pressemeddelelse

Vinder virksomheden på julefrokosten

Snart går vi den søde juletid i møde og dermed bliver det også tid til julefrokoster, julearrangementer, juletræsfester og meget mere. De lokale bowlingcentre, spisesteder og eventudbydere har kronede dage, eftersom de fleste virksomheder bruger tusinder af kroner på at gøre noget godt for deres medarbejdere i den travle juletid. Spørgsmålet er bare om virksomhederne og medarbejderne selv vinder på deres investeringer i sumobrydning, karaokesang, flæskestegsspisning og sprutindtagelse?

"Det er helt sikkert, at der masser af medarbejdere rundt omkring i virksomhederne som ser frem til julefrokosten med kollegerne, dels fordi de kan være sammen på en anden måde end de plejer på arbejdspladsen, og dels fordi det er en tradition, hvor den på mange arbejdspladser ikke får for lidt. Den type sociale aktiviteter har stor værdi for medarbejderne, ingen tvivl om det" udtaler Cand. Mag. Mads Pagsberg; ekstern lektor i musik og kommunikation, Kbh. Universitet. "Der er bare en del af medarbejderne, som ikke synes det er så sjovt, ofte fordi mange af julefrokosterne ender med at blive meget våde. Nogle af disse medarbejdere melder da pas til julearrangementet, og det er ikke i virksomhedens interesse."

Spørgsmålet er da, om man kan finde et alternativ til den traditionelle julefrokost, så virksomhedens midler i stedet bliver brugt til nogle interessante aktiviteter, som alle medarbejdere har gavn af, og hvor de får noget læring med som de senere kan bruge i deres daglige samarbejde?

"Der er masser af gode alternativer til den traditionelle julefrokost. Eksempelvis kan man lægge op til at spise omkring frokosttid, og derefter planlægge aktiviteter for alle medarbejdere om eftermiddagen. Man kommer derved uden om de meget våde julefrokoster og samtidig tilgodeser man de medarbejdere der har små børn, og som måske har svært ved at skulle tilbringe aften og nat i byen" siger Sille K. B. Schultz som til daglig beskæftiger sig med at coache virksomheder i godt samarbejde og kommunikation medarbejderne imellem.

"Vi har haft stor succes med at lave arrangementer om eftermiddagen af et par timers varighed, som indeholder nogle sjove og lærerige aktiviteter med musik og drama, hvor medarbejderne selv spiller med. Vi er meget opmærksomme på at læringen ved de praktiske aktiviteter kun sker uhæmmet, når den enkelte medarbejder selv tilvælger aktiviteterne uden at føle sig udstillet eller intimideret. De efterfølgende refleksionsprocesser giver da også medarbejderne en masse at tænke over og arbejde videre med på arbejdspladsen." slutter Sille K. B. Schultz

Relevant information

http://www.pagsberg-schultz.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Pagsberg & Schultz Musik og Kommunikation
Svinget 5 st. tv
2300 København S, Danmark

  +45 28 44 88 07

http://www.pagsberg-schultz.dk

Modtag nyheder fra Pagsberg & Schultz Musik og Kommunikation på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater