10/01-11 - Pressemeddelelse

Det gør ondt i musikken

Selv om alle undersøgelser viser, at en styrkelse af de musisk-kreative fag betyder en styrkelse af børns sprog og deres evne til at lære, er der en tendens til at det går i den modsatte retning. For børn i førskolealderen er musisk-kreative aktiviteter med til at styrke udvikling af deres sprog og evne til at kommunikere, og for børn i skolealderen og på mellemuddannelserne er der en tæt sammenhæng imellem deres evne til at udvikle sig indenfor de boglige og naturvidenskabelige fag, når de styrkes indenfor de musisk-kreative fag (musik, drama og billedkunst) og idræt.

I vuggestuer og børnehaver er der mange steder en nedprioritering af disse fag, og fraværet af læringsmetoder udviklet af bl.a. Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Lotte Kærså, som er koryfæer inden for det musisk-kreative område, kan være himmelråbende. Mange pædagoger, både de som er gamle i gårde og de som er nyuddannede, har svært ved at håndtere de musisk-kreative aktiviteter, hvilket betyder at mange institutioner hidkalder rytmikpædagoger udefra til at komme lave de musiske aktiviteter med børnene en gang om ugen. Dette til trods for at kurser og efteruddannelse for personalet ville være langt at foretrække, så de musisk-kreative aktiviteter blev integreret en del af hverdagen. Midlerne til efteruddannelse er dog desværre få, og det kan være vanskeligt at imødekomme pædagogernes ønsker om til stadighed at udvikle sig igennem deres arbejdsliv.

I folkeskolen og i gymnasieskolen ser man desværre et endnu mere skræmmende billede. De sidste reformer inden for områderne, har reduceret musikken til at være nærmest ikke-eksisterende, og det lidt der er tilbage lever i skyggen af "de rigtige" fag. Et godt eksempel er, at gymnasieskolen for få år tilbage fik ændret obligatorisk musik på C-niveau til at blive et valgfag, hvilket næsten halverede antallet af underviste musiktimer. Dette har medført at mange gymnasier ikke kan tilbyde musik på A-niveau. Ydermere undervises der mange steder i musikfagets kerneområder, nemlig korsang og sammenspil, efter metoder der slet ikke er tidssvarende, selv om der har været en rygende udvikling inden for området.

Nedprioriteringen har naturligvis også en afsmittende effekt på lærerseminarier, pædagogseminarier, samt universiteter som uddanner gymnasieundervisere. På Københavns Universitet er der eksempelvis meget stærke kræfter, - både indefra og udefra, der forsøger at reducere de praktisk udøvende fag, hvilket jo bestemt ikke vil styrke de praktisk musiske fag i skolesystemet. På flere seminarier er man helt holdt op med at tilbyde musikundervisning, og de steder hvor det udbydes, er det med stærkt reduceret timetal.

Men musikforståelse og -udøvelse er vigtigt; ikke alene skaber det trivsel og fællesskab, musikken bidrager også innovativt til erhvervslivet og samfundet. Og hvis de musisk-kreative fag ikke styrkes helt fra vuggestuealderen, vil vores samfund gå glip af den innovation og kreativitet der normalt kendetegner vores arbejdsstyrke. "Indtil man fra politisk side indser at man er på vej i den helt gale retning, og man begynder at poste penge i kurser og længerevarende efteruddannelse, samt reformerer områderne, må vi - der kan gøre en forskel inden for de musisk-kreative fag - starte i det små" fortæller Mads Pagsberg, Studielektor fra Københavns Universitet, med hovedområde inden for det musikpædagogiske.

"Vi oplever at der er en stor velvilje fra institutions- og skoleledernes side til at gøre noget, men de har simpelthen ikke økonomi til at sende deres medarbejdere på længerevarende efteruddannelse, for slet ikke at tale om at kunne dække medarbejdernes timer ind, mens de er væk. Derfor laver jeg i privat regi, korte kurser der kan give de praktisk-musiske aktiviteter en saltvandsindsprøjtning. I det sidste års tid har jeg og en kollega lavet endagskurser for ca. 300 gymnasiemusikundervisere rundt om i landet, der sætter fokus på effektiv sammenspilsundervisning for store gymnasiemusikhold. I øjeblikket er vores indsatsområde vuggestuer og børnehaver, hvor personalet på et endagskursus får metoder og værktøjer til at styrke det område vi kalder det spontanmusikpædagogiske, dvs. at integrere musikken i børnenes hverdag og tage udgangspunkt i deres leg. På kurset arbejder vi desuden med teknikker der gør at pædagogerne kan akkompagnere sange og sanglege på guitar, uden at have nogle forudgående kompetencer. Disse små tiltag kan uden tvivl sætte gang i musikken lokalt, indtil politikerne beslutter sig for gøre noget der kan ændre det store billede".