14/03-13
-
Pressemeddelelse
Forår og BigBand Jazz i Kulturstationen Vanløse med The BigBand og den firstemmige vokalgruppe The Vocals
The BigBand, I november 2012 kom The BigBand til verden som et nyt bud på hvordan bigbandjazz og vokalgruppe kan være med til at forny bigbandgenren. Det er stadig jazz, det er stadig swing, det er stadig den brede blæserlyd og groovy rytmegruppe, men det er ny musik og nye arrangementer - det er "The BigBand Jazz".
I et unikt samarbejde mellem 4 kulturhuse i københavnsområdet og The BigBand, har jazzelskere nu til fire koncerter kunnet høre denne konstellation: bigband og vokalgruppe. Og nu går turen igen til Kulturstationen Vanløse. Sidst var det december og julejazz, nu er det forår og julenumrene er skiftet ud med helårsjazz!
Kulturstationen Vanløse
Et særkende ved The BigBands Monday Night Project er - udover et skønt samspil mellem publikum og orkester - at man ved hver mandagskoncert kan opleve en ny gæstesolist. Man har kunnet opleve Bobo Moreno, Mads Mathias, Birgitte Soojin og Veronica Mortensen. Denne gang vil publikum kunne nyde godt af jazzsangerinden - og Vanløsebeboeren - Mette Juuls nærværende og varme vokal.
The BigBand - under ledelse af Mads Pagsberg - består af habile jazzmusikere som bl.a. Ole Kock Hansen, Henrik Bolberg, Jesper Løvdal, Nikolaj Schultz, Steen Nikolaj Hansen, Jonas Johansen samt unge jazzkometer som Stian Swensson og Matthias Flemming Petri.
Links:
Direkte link til event på Facebook: https://www.facebook.com/events/354303877994045/
The BigBand på Facebook: http://www.facebook.com/TheBigBandAndTheVocals
The BigBand webpage: www.thebigband.dk
Gæstesolist Mette Juul: http://www.mette-juul.com/
Relevant information
http://www.thebigband.dk