Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/01-08   -   Pressemeddelelse

Map&Guide Planner - Nyt disponeringsværktøj til Vognmænd

Nyt grafisk disonperingsværktøj fra Logiteam/Map&Guide giver overblik over opgaverne og danner basis for bedre planlægning. Ordrer vises på kortet og disponenten kan med "drag-and-drop" danne ruter og disponere biler.

Det er for længst slut med disponering på papir med kuglepen og atlas og nu er det slut med Excel regnearket og diverse kort software, for at disponere dagens eller ugens transporter. Med det nye disponeringsværktøj - Map&Guide Planner fra Logiteam/Map&Guide - har disponenten alle informationer samlet i et skærmbillede. Ordrer, ture og biler kan alle vises grafisk ved "drag-and-drop" til kortet, ordrer fra kortet kan ligeledes med "drag-and-drop" disponeres på ture eller biler.

Integration til ERP / TMS
Med integrationsmodulet i Map&Guide Planner hentes ordrer løbende fra eksterne systemer som f.eks. C5 eller Navision. Ordrerne disponeres med Map&Guide Planner og når en ordre er afsluttet sendes oplysninger om km, bil, tid mm. tilbage til f.eks. Navision eller C5 til fakturering.

Thue Madsen, Direktør i Logiteam ApS, der repræsenterer Map&Guide i Skandinavien:

"Map&Guide Planner er udelukkende et værktøj til disponering af opgaver på ture og biler. Softwaren er ikke lavet til at fakturere kunder eller afregne vognmænd og det kommer den heller ikke til. Map&Guide er rigtig godt til ruteberegning og planlægning; fakturering og økonomi findes der andre virksomheder, som er bedre til end os. Vi har valgt at fokusere på det vi er særligt gode til og samarbejde på de områder, hvor andre har stærke kompetencer."

"Med Map&Guide Planner ønsker vi at indgå i enkelte nære samarbejdsaftaler med leverandører af ERP og TMS systemer og vi har startet dialog med en større Navision forhandler som første potentielle partner".

Ruteberegning og Optimering
Map&Guide Planner bygger på samme ruteplanlægningsmotor som andre velkendte Map&Guide produkter. Stykgodsordrer samles til ture på kortet eller ud fra kriterier som f.eks. postnummer eller zone, herefter beregner Map&Guide Planner turens længde og varighed i km og tid. Med tidsfaktoren har disponenten et realistisk billede af, hvornår ordrer afhentes samt, hvornår levering kan forventes og ikke mindst kan disponenten se på skærmbilledet at bilen er optaget i et givet tidsrum.

Køre og hviletid, kapacitet mm.
Map&Guide Planner opsættes til overholdelse af køre og hviletid. Dette betyder, at disponenten kan give korrekte leveringstidspunkter til kunden, eller at selv den mindre erfarne disponent får overblik over, hvilke biler der kan køre en given opgave for at overholde leveringstidspunktet. I softwaren opsættes ligeledes maksimal lastekapacitet på bilerne, hvorved disponenten advares ved overlæs.

Thue Madsen udtaler:

I en travl hverdag som disponent skal man holde tungen lige i munden for at huske alle detaljer. Glipper en enkelt kan der varsle store bøder til chaufføren og vognmanden. Med Map&Guide Planner har disponenten et værktøj, der hjælper disponenten med at overholde reglerne og samtidig planlægge så effektivt som muligt. F.eks. er køre og hviletid indarbejdet så softwaren beregner, hvor lang kørselstid en chauffør har tilbage og indregner dette i ruteberegningen. Herudover er der mulighed for blokering af veje, adgang til trafikoplysninger, felter til markering af ordrer, ture eller biler som kræver opfølgning og mange andre funktioner, der vil lette disponentens hverdag.

Relevant information

http://www.logiteam.dk


Pressekontakt


Firma

Logiteam ApS
Bellisvaenget 35
6710 Esbjerg V, Danmark

  31693136
  31693136

http://www.logiteam.dk

Modtag nyheder fra Logiteam ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater