04/03-20
-
Pressemeddelelse
Fra Vugge Til Krukke - ny bog om livets 17 forbrugsfaser
Danmarks største trendbureau står bag ny bogudgivelse med fokus på forbrugerindsigt og forståelse af livets 17 distinkte forbrugsfaser. Bogen udkommer tirsdag d. 10. marts 2020 - både som fysisk bog og online på livsfaser.dk.
Livsfasemodellen er udarbejdet som en alternativ og mere kvalitativ segmenteringsmodel end de klassiske modeller baseret på køn og alder, da disse to variable ikke skaber en specielt god referenceramme til at forstå forbrugerne.
En kvinde på 27 år kan både være enlig og studerende, i parforhold og samboende eller mor til to små børn. Hendes alder og køn siger intet om hendes forbrug, men det gør hendes livsfase. Derfor er livsfasemodellen er en mere kvalitativ og intuitiv model, der afspejlede reel forbrugeradfærd.
Den menneskelige udvikling kan defineres som en proces, der kan opdeles i en række faser. Livsfaserne defineres af biologiske, psykologiske,
sociale og kulturelle milepæle samt familiestatus. Overgangene mellem faserne er den udløsende faktor for forbrugsmønstre og -motiver.
Livsfasetankegangen er for de fleste et af de mest logiske og naturlige værktøjer til forståelse af, hvordan livet, behov og forbrug ændrer sig. For mange har det været en aha-oplevelse at opdage og arbejde med modellen, da den både er intuitiv og simpel, men rammer mere plet end andre modeller.
Uddrag af forord skrevet af livsstilsekspert Anne Glad Wagner:
Livsfaser som indsigtsgenerator
Da jeg første gang blev præsenteret for pej gruppens livsfasemodel, var den en gave i mit arbejdsliv i reklamebranchen. I stedet for at kampagnens målgruppe blev defineret som eksempelvis ’kvinder 25-35 år’, blev det mere oplagt at have samtaler om, hvad det vil sige at være i livsfasen ’Familie med små børn’. En livsfase som jo kan falde på mange forskellige tidspunkter i livet – og som en del oplever flere gange i løbet af livet med forskellige partnere. I den forbindelse kan en 48-årig mand pludselig opleve at have mere at tale om med de 30-årige fædre i vuggestuen end med de jævnaldrende venner i vinklubben. Alder er mindre definerende i dag end for 50 år siden, hvor flere liv forløb i en ensartet – og lidt kortere – bane.
Når man lægger alderen til side og fokuserer på livsfasen, kan man lettere nå frem til de indsigter, som gør kommunikationen mere vedkommende og rammende – og i bedste fald kan det føre til produktudvikling og merværdi for både forbrugere og producenter.
Relevant information
Site med bogens indhold og meget mere
http://www.livsfaser.dk
PDF med de første sider i bogen
Pressekontakt
Louise Byg Kongsholm
Adm. dir.
97118900
27118910