Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/03-12   -   Pressemeddelelse

Kaffebar i genbrugscontainer

Peter Larsens Kaffe omdanner brugte transport containere til moderne kaffebarer på NorthSide Festival 2012.

"Smeden er igang med udskæringerne, og kaffegrejet står klar til montering. Den kinesiske stålcontainer er en fantastisk ramme for vores nyskabende og bæredygtige kaffebarer," lyder det fra Lars Aaen, barista og brand manager hos den danske kaffeproducent Peter Larsens Kaffe.

Den sorte stålcontainer skal ombygges til super moderne kaffebar. Det arbejde blev indledt på Århus Havn i denne uge, hvor smedene skal skære og svejse for at gøre kaffebaren klar til årets NorthSide Festival.

Interessant ressource
"Containere er en interessant ressource med alsidige anvendelsesmuligheder. Da handelen med Kina primært går én vej, er transport containere som sådan en overskudsvare. Ved at ombygge den firkantede stålkasse, slipper containeren for ophug eller en tomhændet returrejse til Kina," forklarer Lars Aaen.

Fra kaffebaren skal der serveres økologisk Fairtrade kaffe, friskbrygget og håndlavet af baristaer på stedet. Den 110 år gamle kaffevirksomhed har fokus på at komme ud blandt folk, servere lækker kvalitetskaffe og skabe dialog.

NorthSide er målet
"Nu har vi rammerne. Så mangler vi bare de 10 århusianske baristaer, der bliver en del af vores kaffeteam til NorthSide 2012," siger Lars Aaen og henviser til rekrutteringen af kaffefolk til NorthSide festivalens barista team, som blev lanceret for nylig.

For yderligere information henvises til www.peterlarsenskaffe.dk og www.facebook.com/peterlarsenskaffe


Billedtekst:
Stålcontaineren på Århus Havn bliver til kaffebar på NorthSide Festival i Århus.


Relevant information

http://www.peterlarsenskaffe.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Peter Larsens Kaffe
Ærøvej 15-17
8800 Viborg, Danmark

  +45 86626733
  +45 86626733

http://www.peterlarsenskaffe.dk/

Modtag nyheder fra Peter Larsens Kaffe på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire