03/04-14
-
Pressemeddelelse
Sikkerhed er en børnesag
EU bakker op om børnesikkerheden og det er man rigtig godt tilfredse med i den danske virksomhed Faber. Børnesikkerhed skal være lov og ikke anbefaling.
I Faber imødeser man med glæde et nyt EU direktiv, som handler om børnesikkerheden i forbindelse med betjening af solafskærmning. Mange gardiner betjenes ved hjælp af snore og det er netop snoren, man skal være opmærksom på.
"Hvis snoren hænger løst, kan et barn hænge fast i den. Og er uheldet ude, kan det føre til ret alvorlige ulykker. Derfor har vi i mange år anbefalet vores kunder et beslag, der fikserer snoren på vindueskarmen, så den ikke hænger løst. Hidtil har vi kun kunne anbefale vores kunder at bruge det, men de nye EU anvisninger, fastslår at betjeningen skal kunne fikseres og den skal slutte 1,5 meter fra gulvet. Det er vi godt tilfredse med," siger designchef i Faber Christina Widholm.
Individuelle forhold
I praksis vil det nye EU direktiv betyde, at hvert enkelt gardin skal tilpasses i forhold til hvor højt, det skal monteres.
"Alle vores produkter bliver i forvejen tilpasset individuelle behov og forhold, så det er ikke et problem for os, at vi også skal have styr på monteringshøjden. Både vores produkter og vores serviceafdeling er designet til at tage højde for individuelle forhold. Vi er bare rigtigt glade for at der kommer fokus på børnesikkerheden, " siger Christina Widholm.
Samarbejde med forhandlerne
I fremtiden skal hvert gardin leveres med en betjening, der slutter 1,5 meter fra gulvet. Det kræver, at forhandlerne ved hver bestilling skal oplyse monteringshøjden.
"Vi arbejder tæt sammen med vores forhandlere og ved, at de tager positivt imod de nye regler. For dem vil der være en punkt mere på tjek-listen, men det er et vigtigt punkt, og det bliver hurtig en del af en ny rutine," siger Christina Widholm.
Fakta om det nye børnesikkerhedsdirektiv fra EU:
- Den nye EU standard, EN 13120, træder i kraft fra 1. 9. 2014. Men Faber vil tilstræbe at alle produkter der leveres efter d. 1. april 2014 vil leve op til de nye EU regler.
- Formålet med den nye EU standard er at minimere risikoen for at børn kommer alvorligt til skade eller dør, som følge af strangulering i betjeningskæde eller -snor. Risikoen er størst for børn mellem 16 og 36 måneder.
- Den nye EU standard gælder alle steder hvor, børn har adgang, både i hjemmet og i private såvel som offentlige institutioner.
For yderligere information kontakt chefdesigner Christina Widholm på 24 60 35 44, mail: cwi@faber.com
eller besøg www.faber.dk
Pressekontakt
Christina Widholm
Chefdesigner
+45 24 60 35 44
Firma
Faber Danmark
Hestehavevej 22
5856 Ryslinge,
Danmark
+45 63 67 12 20
+45 63 67 12 20
http://www.faber.dk