Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/07-13   -   Pressemeddelelse

GMS har åbnet et vindue til nye muligheder

Den lokale vindues-specialist skifter vinduesglas som aldrig før

Grenaa Maskin Snedkeri, i daglig tale GMS Vinduer i Grenaa åbnede for kort tid siden et vindue til et helt nyt forretningsområde, nemlig udskiftning af glas i eksisterende vinduer.

Det er først og fremmest en stigende efterspørgsel fra kunderne der har gjort at indehaver af GMS, Snedkermester Rasmus Flarup, har valgt at fokusere så meget på området som det er tilfældet. "Egentlig er det en del af vores faglige uddannelse som snedkere at arbejde med glas i alle afskygninger, og derfor er det også noget vi altid har tilbudt, men vi har aldrig tidligere haft det på de synlige hylder som et produkt med en fast lav pris", siger Rasmus Flarup og fortsætter "Vi vil naturligvis rigtig gerne sælge helt nye vinduer og døre, men i mange huse hvor vinduerne er skiftet i 80'erne og 90'erne oplever vi faktisk at mange af dem ikke er nedbrudte, glassene derimod, er bare milevidt fra et lavenergi glas som dem der produceres i dag. Når vi støder på sådanne huse er det vigtigt at vi fokuserer på at kunden får den rigtige løsning ved at leve op til vores ansvar som fagmænd, og dermed yde den bedst tænkelige rådgivning - og så er det altså nogle gange den bedste investering at skifte glasset."

Det umiddelbare spørgsmål der trænger sig på er naturligvis om det ikke er svært at være med på prisen, sammenlignet med glarmesteren, men hertil er Rasmus svar utvetydigt og på sin vis lidt overraskende, for glarmesteren må da være billigst? - "Vi er jo vinduesproducenter og har derfor af indlysende årsager en rigtig skarp indkøbspris på glas, da det som bekendt en ret stor del af rådmaterialet i et vindue. Med andre ord kan du kalde os Glas-grossisten, "såååå neeeej", siger Rasmus med et lidt trukket jysk smil og et glimt i øjet der ikke er til at tage fejl før han svarer, "Vi kan bestemt godt være på prisen",

GMS Vinduer og døre ejes og drives i dag af Rasmus Flarup. Rasmus er ikke typen der spilder tiden. Man mærker straks at han bobler af energi og virkelyst, hvilket også allerede har betydet en række nye tiltag i forretningen gennem de sidste år. Men han understreger dog at alle tiltag er med udgangspunkt i firmaets motto, nemlig "Vi er først færdige når du er tilfreds." GMS, har i dag et tæt samarbejde med den danske familieejede vinduesproducent STM, og leverer således vinduer og døre på specialmål, uden merpris. "Det er det eneste rigtige at gøre det sådan", forklarer Rasmus Flarup, "Hvis vi skal være konkurrencedygtige og samtidig levere den absolut bedste kvalitet hver eneste gang, er vi nødsaget til at samarbejde med nogle at de store fisk i barnchen, og her har vi så valgt dem, vi synes er de bedste inden for landets grænser til at levere vores produkter, da kvaliteten er altafgørende for os." Hvorefter en sjov lille krølle på samarbejde popper op i Rasmus' bevidsthed "Det startede faktisk med, at det var os der skulle hjælpe dem med nogle specialløsninger tilbage i 2008, og siden da er vores samarbjede bare blevet tættere og tættere, vi nyder godt af fabriksproducerede elementer i allerhøjeste kvalitet, og STM nyder godt af vores 700m2 snedkerværksted og sprøjtekabine der stort set kan fremstille og tilpasse alt. Bl.a. derfor bruger vi også mere og mere værkstedet, til at producerer de mere specielle elementer, til nye og nuværende kunder, som f.eks indvendige døre efter mål eller ting som bordplader og diske mv."

GMS Vinduer, der sælger til såvel private som erhverv, ser i øvrigt lyst på fremtiden. "Vi har haft et ganske udemærkede 2012 og i 2013 er der kommet godt gang i både byggeriet og den private efterspørgsel allerede, så vi er bestemt optimistiske" - udtaler Rasmus Flarup.

Relevant information

http://www.gms-vinduer.dk


Pressekontakt


Firma

Grenaa Maskin Snedkeri ApS
Dr. Louisesvej 3
8500 Grenaa, Danmark

  +45 40 30 00 39
  +45 40 30 00 39

http://www.gms-vinduer.dk

Modtag nyheder fra Grenaa Maskin Snedkeri ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater