18/03-13 - Pressemeddelelse

Uretfærdig dømt af Københavns Kommune

København Kommunes Socialforvaltning har den 15. marts 2013 udsendt en pressemeddelelse om flytning af handicappede fra bostedet Møllen. Pressemeddelelsen kan efterlade offentligheden med et fejlagtigt billede af pædagogik og praksis på bostedet Møllen. Ligeledes har pressemeddelelsen og uddybende kommentarer fra kommunen givet anledning til en række misforståelser i pressen. Med denne pressemeddelelse ønsker vi, at bidrage til en klarere forståelse af det omtalte:

Københavns Kommunes myndighedschef, Vibeke Ries udtaler i kommunens pressemeddelelse:
"Vi har haft en vanskelig dialog med stedet igennem flere år, og har påpeget at forholdende skulle bringes i orden."

Vi er ikke i stand til at genkende indholdet af udtalelserne. Det er korrekt, at der har været en dialog med kommunen igennem flere år. Men den har ikke angået forholdene omkring pædagogik eller praksis. Den har angået kontraktforhold, Møllens organisationsform og status i forhold til servicelovens paragraffer vedrørende døgnanbringelser.

I 2011 forespurgte forvaltningen således, om vi ville udvide med yderligere et større antal særlige døgnforanstaltninger for de sværeste døgnopgaver, da man havde fået politisk tilsagn om et tocifret antal nyoprettede pladser til denne gruppe. Samtidig foreslog kommunen, at Møllen oprettede en driftsoverenskomst med kommunen.
På to møder i 2012 få måneder inden kommunens pludselige beslutning om opsigelse af vore kontrakter foreslog kommunen igen oprettelse af en driftsoverenskomst.

Møllen har ved disse lejligheder konsekvent takket pænt nej til indgåelse af driftsoverenskomst med kommunen, idet vi ikke har ønsket at være en del af København Kommunes institutionsregi, men at vi gerne har villet vedblive at være gode samarbejdspartnere om de døgnopgaver, kommunen ikke selv kan rumme.

Vores oplevelse er, at dialogen herefter blev yderst vanskelig og fik fokus på pædagogik og praksis.

Bostedet Møllen har haft samarbejdsrelationer med Københavns Kommune siden 1993. Ophør af samarbejdet har aldrig været på tale før efter et tilsyn foretaget på Møllen i december 2012. Dette tilsyn blev ikke som tidligere udført af kommunens egne folk, men af et eksternt firma. Dette firma leverede på baggrund af tilsynsbesøget en meget kritisk rapport, som Møllen har kommenteret i en meget omfattende gennemgang til Københavns Kommune. Her peger vi på en lang række fejl og misforståelser i rapporten. Det er vores opfattelse, at det er denne tilsynsrapport, der lægges til grund for kommunens ønske om at opsige samarbejdet.

Vi vil i det følgende forsøge at skabe mere klarhed omkring de faktiske forhold, som ligger bag de beskyldninger, der er fremkommet i pressen, siden Københavns Kommune udsendte omtalte pressemeddelelse:

Angående videoovervågning:
Møllen kritiseres for at have videoovervåget beboere.

I 2007 blev der opsat videokamera hos en beboer, som jævnligt fik det psykisk meget dårligt om natten. Når dette skete, havde vedkommende brug for hjælp. Videokameraet blev sat op for at give personale på nattevagt mulighed for at konstatere, hvorvidt der blot var tale om almindelig "nattegængeri" eller urolig søvn, når vi hørte lyde fra personens soveværelse. På denne måde kunne vi undgå at forstyrre vedkommende, medmindre der var behov for støtte/trøst. Kameraet blev således sat op for at undgå at forstyrre personen med unødvendige nattebesøg.
I 2007 blev der ligeledes opsat et kamera med henblik på undervisning af personalet ved hjælp af Marte Meo metoden. Dette kamera blev dog aldrig taget i brug.
En tidligere ansat klagede til Københavns Kommune over natovervågningen af den pågældende beboer, og efter møde med kommunen om dette nedtog vi begge kameraer.

I december 2012 besluttede vi at benytte Marte Meo metoden til undervisning/træning af personalet ved brug af video. Vi ville ansøge kommunen om brug af videoteknik i forbindelse med at give vores medarbejdere gensidig undervisning i forbindelse med strukturerede arbejdssituationer i beboernes opholdsrum. Dette indebar opsætning af kameraer.
Meningen med disse kameraer var således ikke at overvåge den enkelte bruger, men at give kolleger mulighed for at iagttage hinandens pædagogiske praksis i samvær med en beboer. Vi anså ikke dette som "overvågning", idet der kun var tale om at bruge kameraet i situationer, hvor beboeren var i selskab med en eller flere personaler.
Vi begik den fejl at opsætte kameraerne, inden vi fik indhentet tilladelse - i den tro, at det udelukkende handlede om en formsag.
I et enkelt tilfælde blev et af kameraerne brugt aktivt. Det skete for at skabe klarhed for en forælder til en af beboerne om en særlig adfærd hos denne beboer. Kameraet var aldrig tiltænkt denne funktion, men i den specifikke situation var det med til at skabe en vigtig afklaring.

Der har således ikke været tale om systematisk eller kontinuerlig overvågning af nogen beboer. Og der er tale om meget korte tidsforløb, ligesom der i begge tilfælde har været tale om tiltag, der havde fokus på at forbedre beboernes vilkår. Vi erkender dog, at det var en fejl at skrue kameraerne i væggen, inden vi havde modtaget svar på vores forespørgsel.

Vi har naturligvis taget til efterretning, at disse former for overvågning, som vi har betragtet som visuelle hjælpemidler, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen

Angående aflåsning af døre:
I 2007 valgte vi at aflåse yderdøren i en beboers lejlighed om natten for at sikre vedkommende fra at falde ned af trappen i de tilfælde, hvor beboeren vågnede om natten og stod op. Medarbejderen på nattevagt kunne risikere ikke at nå hen til hoveddøren, før beboeren var gået ud af sin lejlighed og kunne risikere at falde ned af trappen udenfor. Den aflåste hoveddør var altså en sikkerhedsforanstaltning mod eventuel faldulykke. Københavns Kommune gav besked om, at denne praksis ikke var lovlig, hvilket vi naturligvis tog til efterretning. For at undgå ulykker blev nattevagten derefter flyttet ind i beboerens lejlighed.

I 2007 overtog vi en beboer fra en af København Kommunes døgninstitutioner. På dette sted så vi, at man anvendte aflåste halvdøre til sikring mod potentielt farefulde situationer, og vi besluttede at kopiere denne praksis. Vi installerede herefter døre, som er opdelt i en nedre del og en øvre del ved indgangen til to beboeres henholdsvis lejlighed og opholdsrum. I madlavningssituationer, hvor der var knive, varme kogeplader m.v. i spil i køkkenet, benyttede vi disse døre for at undgå situationer, hvor visse af beboerne kunne bringe sig i fare ved komme ud i køkkenet. Den nederste del af døren var aflåst, mens den øverste del var åben. På denne måde kunne personalet i køkkenet have kontakt til beboeren, når der blev lavet mad, uden at beboeren risikerede at komme til skade i køkkenet.
I 2012 fik vi at vide fra Københavns Kommune, at denne foranstaltning ikke kunne tillades på et privat opholdssted som vores, og vi blev bedt om ikke længere at benytte denne praksis med en låst halvdør.

En beboer havde meget svært ved at finde tryghed og falde til ro, når vedkommende skulle sove, medmindre vedkommende oplevede, at alle udgange/indgange til sit soverum var helt lukkede. Det var derfor en kilde til utryghed, at vedkommende kunne åbne den dør, som vedkommende var kommet ind af. Vi forsøgte forskellige tiltag for at skabe tryghed for beboeren og fandt i 2012 frem til en løsning, hvor indgangsdøren til soverummet var låst ved sengetid og derfor var tilstrækkelig lukket for beboeren. Samtidig blev der indrettet en anden udgang fra sengen. Beboeren kom altså ind ad en dør, og forlod rummet ad en anden udgang. Dette skabte den fornødne tryghed til, at beboeren fik en rolig nat. En dør blev ganske vist aflåst, men beboeren var altså ikke låst inde, men benyttede blot den anden udgang.

Beboerne har således ikke været udsat for indespærring eller isolering, og vi har naturligvis taget til efterretning, at disse former for aflåsning ikke er i overensstemmelse med lovgivningen

Angående yderligere "magtanvendelse"
Brug af video og aflåsning af døre hører ifølge pressemeddelelsen fra Københavns Kommune ind under kategorien "magtanvendelser". Det samme gælder tilfælde, hvor man for at guide en beboer hen til en aktivitet tager vedkommende i hånden, hvilket vi ofte har gjort.

Vi erkender, at vi har været uvidende om, at de beskrevne tiltag ikke har været lovmedholdelige, men slår fast, at vi har afsluttet disse tiltag så snart, vi blev gjort opmærksom på, at de ikke faldt inden for lovens rammer.

Vi erkender også, at vi ikke har været vidende om, at det at guide en beboer ved at tage vedkommende i hånden er at betragte som en "magtanvendelse" og derfor ikke har indberettet dette som "magtanvendelse". Vi har handlet ud fra en holdning om, at denne form for guidning er ganske almindelig ansvarsfuld omsorg og ikke et indgreb i selvbestemmelsesretten. I januar 2013 fik vi imidlertid besked fra Københavns Kommune om, at denne guidning er en magtanvendelse. Efterfølgende har Københavns Kommune, under henvisning til at vores personale ikke var omstilleligt til arbejde efter Servicelovens bestemmelser, overtaget det pædagogiske arbejde på et af bostederne. Her er alle faste medarbejdere nu erstattet af personale fra et vikarbureau engageret af Københavns Kommune.

Københavns Kommunes myndighedschef, Vibeke Ries, udtaler i kommunens pressemeddelelse, at Københavns Kommune i fem år har vidst, at deres anbragte beboere levede under kritisable forhold. Og til Ritzau udtaler hun følgende:
"Vi henstiller rigtig mange gange til bostedet om at få bragt orden i de her ting. Vi vil have, at magtanvendelser skal indberettes, og vi vil ikke have, at der er videoovervågning af beboerne."

Dette står vi meget uforstående overfor. I samme periode har Københavns Kommune ført tilsyn på Møllen mindst én gang årligt. Endvidere har et fagligt godt funderet "rejsehold" fra kommunen været på besøg hos beboerne og har kunnet konkludere, at Møllen udfører arbejdet med succes og høj pædagogisk kvalitet trods de "tunge" opgaver. Dette kan ses ud af de mange bilag, Københavns Kommune har udgivet på deres hjemmeside. I disse fem år har Møllen straks rettet ind efter enhver af de få pædagogiske henvisninger (jævnfør ovenstående tiltag), kommunen har haft.

Københavns Kommunes Socialforvaltning skriver i sin pressemeddelelse, at "hverken de fysiske rammer eller pædagogikken er i orden" på Møllen. Samtidig udtaler myndighedschefen til Ritzau, at forholdene på Møllen ikke har haft konsekvenser for de implicerede beboere.
Med udgangspunkt i vores mangeårige erfaring med personer med autismespektrumforstyrrelse ved vi, at en forkert pædagogik straks ville resultere i uheldige konsekvenser for de pågældende. Ikke desto mindre har de omtalte beboere fået det bedre i deres tid på Møllen.

Københavns Kommunes myndighedschef udtaler da også selv følgende i kommunens pressemeddelelse:
"Vi har dog samtidig konstateret, at pårørende til bostedets beboere generelt har været tilfredse med stedet og nødigt så, at deres pårørende skulle flytte derfra."

Vi har svært ved at forstå sammenhæng og logik i disse udtalelser.

Overordnet oplever vi udmeldingen fra Københavns Kommunes Socialforvaltning samt den presseomtale af Møllen, som Socialforvaltningen har givet anledning til, som særdeles unuanceret, ubalanceret og i visse sammenhænge uforståelig.

Berlingske Tidende skaber voldsrygte
Berlingske Tidende skriver søndag den 16. marts 2013, at en pårørende til en beboer i november 2012 klagede over en mistanke om vold. Berlingske Tidende undlader - uvist af hvilke årsager - at gøre avisens læsere opmærksom på, at denne mistanke blev taget op på møde mellem den pårørende, Møllen og Københavns Kommune, og at mistanken blev fuldt og helt afklaret, idet der var tale om et blåt mærke, som den pågældende beboer havde pådraget sig selv. Dette fremgår af sagens akter, som Berlingske Tidende selv oplyser at være i besiddelse af.

Vi forsøger ikke at skjule, at der er begået fejl på Møllen, men det må være rimeligt, at vi trods alt kun kritiseres for de fejl, der er begået.

Vi håber med denne meddelelse at have skabt mere klarhed omkring forholdene, og at pressen i sin videre fortælling om denne sag vil tage disse oplysninger til efterretning.

Claus Christensen, Jonna Bredholt
Bostedet Møllen
Telefon: 5951 5949