Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/05-09   -   Pressemeddelelse

Betal kun for de kunder en online kampagne giver dig

Alt for mange virksomheder har stadig ikke fattet internettets enorme reklame muligheder - Nu lancerer 2 unge iværksættere et wake-up-call med en usædvanlig win-win situation: no cure - no pay

Selvom finanskrisen kaster dybe skygger ind over dansk erhvervsliv, snyder virksomhederne fortsat sig selv for betydelige millionbeløb ved at fejldisponere deres markedsføringsbudgetter. I stedet for at holde knivskarp fokus på internettets enorme muligheder og maksimere effekten af hver eneste investeret reklamekrone, kører man i stor stil videre i de traditionelle medier, som bogstaveligt talt snubler i vækstproblemer. Men det skal være slut, mener 2 unge iværksættere. Efter at have brugt 7.800 programørtimer lancerede de for 3 måneder siden deres virksomhed, IQ Medier, og netop nu præsenterer de unge Gazeller erhvervslivet for et wake-up-call med en helt usædvanlig win-win situation.

- Vi har sendt finanskrisen til Bloksbjerg og tilbyder erhvervslivet, at der kun skal betales for de kunder, vores rådgivning og kampagner reelt resulterer i, siger den ene af de 2 Gazeller, administrerende direktør Rune Emil Lundager, IQ Medier. Slut med de mange snørklede aftaler om forskellige modeller for eksempelvis click-betaling. Hvad nytter det, at 17.000 click´er på en reklame eller et banner, hvis annoncøren bag ikke får så meget som en enkelt kunde ud af det. Men der skal betales for hvert click alligevel. Vi garanterer derimod, at der ikke skal betales een krone, før der er en kunde i butikken. Vi lægger vægt på professionalisme i form af gennemsigtighed og effektbaseret prissætning, og man skal være noget af en sløv blyant i penalhuset, hvis ikke man tager imod den win-win situation, vi tilbyder. IQ Medier går efter trafikken og dermed kunderne, og vi er så overbeviste om, at vores medieplatform er så effektiv, at vi tør basere forretningen på
no cure - no pay. Internettet er kongen på online markedsføring, og vi overhaler tv og de trykte medier i første gear. Men vi kunne accelererer med turbo, hvis virksomhederne generelt vågnede op og skiftede " sådan plejer vi " ud med sund fornuft.

FINANSKRISEN EN FORDEL

- Vi vil lære erhvervslivet at se på nettet som én dynamisk mediekanal med et væld af forskelligartede muligheder, siger IQ Medier´s anden 50/50 ejer, Casper Ravn. Vi har udviklet en række systemer til optimering af markedsføring på de digitale onlinemedier som betyder, at kombinationen af dokumenteret effekt og kosteffektiviteten er unik. Jeg tror, finanskrisen bliver en kæmpe fordel for udviklingen på nettet. Men vi skal have mange, mange flere direktører og marketingchefer til at forstå, at de skal søge væk fra det usikre - print og tv - og over mod sikkerheden på de digitale platforme. Her kan vi nemlig måle den præcise effekt af annonceringen og analysere ROI og om nødvendigt justere en kampagne fra minut til minut. Derfor tror jeg ikke, det bliver de digitale medier, der oplever recession.

IQ Medier´s medieplatform indrykker, styrer, kontrollerer, følger op og udarbejder statistikker over succeskriterier for annoncekampagner på de digitale onlinemedier. Parallelt med lanceringen af medieplatformen har IQ Medier opbygget et hurtigt voksende partnernetværk med mange tusinde web-sites som genererer store mængder trafik til annoncørernes hjemmesider. IQ Medier og de 5 medarbejdere holder til på Amager, og de to Gazelle-ejere er overbeviste om, at de vil rykke fra konkurrenterne i kvantespring . Og de har noget at have optimismen i, for flere af deres store konkurrenter har erkendt, at det vil tage kostbar tid at kopiere medieplatformen og de har derfor nu indgået aftaler om at lease dele af systemet.

- Og det bliver kun til dele, siger Rune Lundager. Vi beholder hjertet - motoren om man vil - og de vitale del-funktioner i systemet for os selv, og det får dansk erhvervsliv nu håndgribelig økonomisk glæde af. På trods af, at vi kun er 3 måneder gamle, er vi utrolig tilfredse med vores omsætning, der nærmest er eksploderet fra bare 150 kroner i februar til mere end 300.000 kroner i april. Det svarer til en stigning på ikke mindre end 2.000 %. OK, tal er taknemlige, men udviklingen fortsætter her i maj, hvor vi igen forventer omsætningsrekord.

Rune Lundager og Casper Ravn har spændende planer for fremtiden. Blandt dem er en hurtig udvidelse af forretningen til Norge og Sverige, hvorfra de to ildsjæle allerede har fået seriøse følere om samarbejde fra betydende virksomheder i markedet.

###

Billedtekst:
Vi er branchens bedste, siger fra venstre Casper Ravn, finansøkonom fra CBS med speciale i entrepreneurship fra University of Maryland, USA, og Rune Emil Lundager, markedsøkonom med speciale i innovation og entrepreneurship fra Niels Brock.

Relevant information

http://www.iqmedier.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

IQ Medier
Strandlodsvej 9
2300 København S, Danmark

  58 59 20 89
  58 59 20 89

http://www.iqmedier.dk

Modtag nyheder fra IQ Medier på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater