Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/11-09   -   Pressemeddelelse

Nej tak til 19,8 millioner kroner

Udenlandsk investerings selskab ønsker at overtage den kun 10 måneder gamle onlinevirksomhed IQ Medier - Vi er mere værd!, siger de to ejere.

Kun 10 måneder efter at to unge økonomiuddannede lancerede deres onlinevirksomhed, IQ Medier, har flere udenlandske investorer vist interesse for at overtage virksomheden. Og forleden kom der er et konkret bud på 19,8 millioner kroner fra et engelsk investeringsselskab, som formentlig rigtig mange iværksættere med glæde ville have sagt ja tak til. Men ikke Rune Lundager og Casper Ravn, der efter 7.800 programmeringstimer og et utal af pizzaer og cola´er i februar præsenterede branchen og virksomheder for en ny software generation til optimering af online annoncering. Teknologien er så effektiv, at udviklingen i det nystartede selskab har været en sjælden succes historie. Fra en omsætning på 150 kroner den første måned, omsætter IQ Medier i dag i gennemsnit 1.8 millioner kroner om måneden.

- Vi er naturligvis meget smigrede over det fine tilbud, siger Rune Lundager, adm. direktør i IQ Medier. Men vi mener, vores forretning er mere værd end de 19,8 millioner kroner ,overtagelses tilbuddet lyder på. Vi fik præsenteret et Letter of Intent, og det eneste vi behøvede, efter at vore advokater havde gennemgået tilbuddet og fundet det juridisk i orden, var at skrive under. Men vi er så klippefaste i vores tro på vores forretningsides fremtid, at vi har valgt at koncentrere os om at videreudvikle vore systemer. Vi har flere nye og banebrydende teknologiske forbedringer på vej, og dem glæder vi os til at præsentere skandinavisk og engelsk erhvervsliv for. Vi har med få måneders mellemrum oprettet datterselskaber i Sverige og Norge, og om kort tid åbner vi i England. Selskaberne i Sverige og Norge kører allerede med en meget tilfredsstillende omsætning.

IQ Medierer et affiliate netværk, der formidler online kampagner mellem annoncører og hjemmesider med fokus på, hvilke annoncer, der passer til hvilke hjemmesider. Virksomheden´s netværk rummer mere end 10.000 websites. IQ Mediers teknologi optimerer virksomhedernes online kampagner . Kundernes return on investment - ROI - er til at få øje på, og de 2 ejere er ikke i tvivl om, deres systemers overlegenhed. Derfor tilbyder de alle virksomheder uanset størrelse at samarbejde med IQ Medier på en "no cure - no pay" basis. Sagt på en anden måde - kommer der ikke noget ud af samarbejdet, koster det ikke kunden een krone.

- Vores teknologi er ikke kun førende i Danmark, men også på eksportmarkederne, siger Rune Lundager. Derfor vil vi ud over at investere tid og kræfter i en systematisk videreudvikling af vor software, sideløbende opbygge et net af datterselskaber, hvor foreløbig Sverige og Norge kører bedre end vi havde turdet håbe på. England har vi store forventninger til, og når vi er veletableret her, har vi 4 andre lande, vi vil se nærmere på. Vi ved naturligvis, vi er David mod Goliat - endnu. Men vi har ét mål, og det er vi overbeviste, vi når. Derfor sagde vi nej tak til de 19.8 millioner kroner!

Billedtekst:
Iværksætterne Rune Lundager, th. og Casper Ravn har is i maven - siger nej til 19,8 mio. kroner.

Relevant information

http://www.iqmedier.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

IQ Medier
Strandlodsvej 9
2300 København S, Danmark

  58 59 20 89
  58 59 20 89

http://www.iqmedier.dk

Modtag nyheder fra IQ Medier på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater