Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/06-16   -   Pressemeddelelse

Der var gang i byggekraner og tommestokke i første kvartal

Det er i byggeriet, der skabes flest jobs og præsteres flest arbejdstimer for tiden. I første kvartal blev der præsteret 2,3 pct. flere arbejdstimer i bygge og anlæg. Dansk Byggeri glæder sig over udviklingen

- Arbejdstidsregnskabet er den mest præcise opgørelse af beskæftigelsen, og de nye tal bekræfter, at 1. kvartal 2016 udviklede sig gunstigt for dansk økonomi, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Det er især i byggeriet, der har været stigende aktivitet. Ifølge Danmarks Statistik blev der præsteret 2,3 pct. flere arbejdstimer og skabt 2.100 nye job, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

- Nybyggeriet af boliger er på vej frem fra lavt udgangspunkt og bedringen på boligmarkedet giver flere hushandler og dermed flere renoveringsopgaver. Samtidig topper de offentlige hospitalsbyggerier i år og de kommende tre år, mens Femernforbindelsen omvendt er udskudt på ubestemt tid, siger Bo Sandberg.

Dansk Byggeri nedtoner flaskehalsspekulationerne, men opfordrer samtidig til rettidig omhu.

- Byggeriet befinder sig med ca. 160.000 beskæftigede netop nu i det nærmeste, man kan komme en konjunkturmæssig normalsituation. Branchen præsterede i 2015 den samme værdi som i 2005, men gør det med 21.000 færre beskæftigede. Samtidig er bygge og anlæg præget af stor dynamik med mange jobskift og personalemæssig gennemstrømning ind og ud af branchen, siger Bo Sandberg og tilføjer:

- Men når alt det er sagt, skal vi selvfølgelig vænne os til, at man ikke længere kan vælge og vrage mellem den kvalificerede arbejdskraft. Det er ikke længere købers marked, som det var under finanskrisen.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater