Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/08-16   -   Pressemeddelelse

Rutinerne ruster i ferien

Når ferien slutter og arbejdet kalder, er rutinerne ikke altid på plads. Derfor opfordrer Dansk Byggeri til, at arbejdsgivere og medarbejdere får talt om sikkerheden efter ferien

Når man tager på ferie, står hverdagen på afslapning og familietid. Det betyder for manges vedkommende, at tankerne er et helt andet sted end på arbejdspladsen. Men det kan være farligt, når man vender tilbage på arbejde, fordi man glemmer rutinerne, som er en stor del af sikkerheden på fx stilladset eller byggepladsen.

- Når sikkerhedshjelmen og den orange vest har været ude af syne længe, kan man hurtigt glemme at få den på, når arbejdet begynder igen efter ferien. Det sker også for mig, når jeg skal tænke en ekstra gang over mit password til computeren, det er dog bare ikke lige så farligt som sikkerhedsrutinerne på fx en byggeplads, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen.

En optælling fra Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital peger desuden på, at mandag er den dag, hvor flest kommer til skade i løbet af ugen.

- Og de fleste kommer jo tilbage fra ferie på en mandag, så der er altså god grund til at starte op efter ferien med at genopfriske sikkerhedsrutinerne, og det gælder jo ikke kun på byggepladsen. Andre brancher har samme udfordring, når første arbejdsdag efter ferien melder sig, siger Mette Møller Nielsen.

Udover at medarbejderne skal sørge for at finde tilbage til rutinerne, så er det en god ide, hvis arbejdsgiveren kalder medarbejderne sammen efter ferien og gennemgår sikkerhedsreglerne, så opmærksomheden kommer væk fra stranden og tilbage på arbejdspladsen.

- For både medarbejdere og arbejdsgivere er det vigtigste at komme sikkert tilbage på arbejdspladsen, og derfor er det en god investering at gennemgå de gængse rutiner, så de er friske i erindringen. Også selvom medarbejderne er rutinerede, siger Mette Møller Nielsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater