Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/08-16   -   Pressemeddelelse

Det gode udbud er gennemarbejdet

Det er frustrerende for alle parter i byggeriet, når planen skrider på pris eller tid. Det kan ofte forebygges, hvis udbudsmaterialet opfylder en række krav, som kan findes på en ønskeliste lavet af Træsektionen i Dansk Byggeri

Det er sjældent, at et byggeri forløber helt efter planen, og nogle gange ender det med at det både bliver dyrere og tager længere tid end planlagt. Årsagen er i mange tilfælde, at udbudsmaterialet var ufuldstændigt, da entreprenøren skulle afgive sin pris. Derfor har Træsektionen i Dansk Byggeri udarbejdet en ønskeliste, som - hvis ønskerne bliver opfyldt - giver de bedste muligheder for at komme godt fra start.

- Vi har derfor lavet en ønskeliste - en tjekliste er det jo - på baggrund af de oplevelser, vores medlemmer har som tilbudsgivere. Gennemgående har vi kunnet se, at en del problemer undervejs kan undgås, hvis der er brugt flere kræfter på at lave et gennemarbejdet udbudsmateriale, siger konsulent for Træsektionen i Dansk Byggeri, Margrethe Petri Godtkjær.

Det fremgår af listen, at det gode udbudsmateriale frem for alt skal være gennemarbejdet. Det betyder, at de nødvendige forundersøgelser er gjort, at der foreligger gode tegninger, og at alle krav og forudsætninger står i selve teksten. Desuden skal der være tid til at planlægge - og til at bygge.

- På den måde kan udbudsgiveren give et realistisk bud, så planen ikke skrider i tid eller omkostninger. Kort vil de midler, der bliver brugt i opstartsfasen på et gennemarbejdet udbudsmateriale, give besparelser for det færdige projekt, siger Margrethe Petri Godtkjær.

I alt er der formuleret 11 tjekpunkter til udbudsmaterialet og tre til selve planlægningen af byggeriet, når opgaven er givet til en tilbudsgiver.

Tjeklisten for det gode udbudsgrundlag optræder i publikationen "Bedre udbud - vejen til det succesfulde byggeri".

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater