Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/09-16   -   Pressemeddelelse

Sjællandske håndværkere ser positivt på fremtiden

Både små og store byggevirksomheder i Region Sjælland forventer, at fremtiden byder på flere opgaver i ordrebogen og flere ansatte i virksomheden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Dansk Byggeri er forklaringen, at travlheden i Storkøbenhavn lige så stille breder sig til resten af Sjælland

Håndværkerne i Region Sjælland er mere optimistiske end i andre dele af landet, viser en regional særkørsel af Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Her forventer de lokale byggevirksomheder både flere arbejdsopgaver og dermed også, at de i løbet af de næste 12 måneder skal ansætte nye medarbejdere.

- Det er et tydeligt tegn på, at den vækst, som København har oplevet i de sidste par år, breder sig som ringe i vandet, og nu også mærkes på resten af Sjælland. Samtidig er der gang i flere byggeprojekter, fx jernbane- og hospitalsbyggeri i Køge og hospitalsbyggeri i Slagelse, hvilket også smitter af på humøret i den lokale bygge- og anlægsbranche, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, og uddyber:

- Det var i høj grad tiltrængt, for Region Sjælland har længe hængt i bremsen. Og selvom optimismen er der, så vokser den ikke ind i himlen, men er stadig sårbar.

I Region Sjælland var Danmarks Statistiks sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg i 2. kvartal 2016 som det eneste sted i landet positiv med et gennemsnit på +0,3. Til sammenligning er indikatoren i gennemsnit -7,0 i hele landet, mens pessimismen er størst i Region Syddanmark, hvor nettotallet i 2. kvartal lå på -14,8.

- De mere positive forventninger til fremtiden afspejler, at de lokale virksomheder i Region Sjælland er vant til at pendle til Storkøbenhavn for at få arbejdsopgaver, og her har der jo længe været godt gang i hjulene. Men det afspejler også, at der er kommet mere gang i boligmarkedet på Sjælland. Da boligejerne typisk renoverer, når de flytter ind eller ud, så mærker især mange mindre håndværksmestre, at der igen bliver købt og solgt huse, siger Bo Sandberg.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater