Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/09-16   -   Pressemeddelelse

Boligbyggeri i fremgang, mens anlægsinvesteringer løjer af

Boligbyggeriet kan fejre, at der nu for første gang siden 2007 er udsigt til mere end 20.000 boliger om året. Anlægsbranchen ser til gengæld ud til at gå ind i en sløj periode

Dansk Byggeri har udsendt Konjunkturanalyse september 2016 med fokus på 2016 og 2017. Den viser, at især beskæftigelsen har udviklet sig mere positivt end forventet, fordi vi nu langt om længe ser fremgang i nybyggeriet.

Boligbyggeriet har været særligt hårdt ramt af krisen og har under krisen været på historisk lavt niveau. Det er stille og roligt vendt, og siden 2013 har fremgangen været entydig. I 2017 kommer boligbyggeriet for første gang siden 2007 op over 20.000 boliger.

- Der er kommet et lille smil på læberne. Det sker, fordi det går bedre med samfundsøkonomien. Der er udsigt til stigende vækst, som dog ingenlunde bliver prangende. Men vi er ude af krisen, og danskerne er talstærkt mødt op på arbejdsmarkedet. Kombineret med reallønsfremgang og lav rente er det nemmere at opnå forståelse hos bankrådgiveren, så der nu også er kommet mere gang i boligmarkedet til glæde for aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

I følge Dansk Byggeris Konjunkturanalyse falder anlægsinvesteringerne i 2016 og 2017. Investeringerne falder især på de statslige veje, og nedgangen i anlægsarbejdet bliver ikke opvejet af ny aktivitet på andre områder. Der forventes fx ingen væsentlig aktivitet på Femern-forbindelsen og Storstrømsbroen i løbet af 2016 og 2017.

- Det er ærgerligt, fordi investeringer på anlægsområdet er kloge fremadrettede investeringer. En velfungerende infrastruktur er en grundlæggende parameter for et velsmurt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Rentable projekter bør derfor som udgangspunkt altid gennemføres, da de bidrager til at fremme væksten over en bred kam, siger Lars Storr-Hansen, og peger på, at Dansk Byggeri har udarbejdet en oversigt over de mest rentable infrastrukturforbindelser.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater