Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/10-16   -   Pressemeddelelse

Solen skinner på det nordjyske boligmarked

Boligmarkedets betydning for samfundsøkonomien kan næsten ikke overvurderes. Derfor er det også positivt, at prisudviklingen på boligmarkedet peger opad i samtlige regioner, og allermest i Nordjylland. Det smitter ifølge Dansk Byggeri positivt af på byggeaktiviteten

Ifølge Danmarks Statistik er priserne på ejerlejligheder det seneste år steget 8,0 pct. på landsplan, og med 3,8 pct. for enfamiliehuse.

- Udviklingen på boligmarkedet er meget opløftende for tiden. Priserne stiger i alle regioner, og der er også langt flere handler nu end for blot to år siden, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, og uddyber:

- Flere bolighandler betyder større renoveringsaktivitet, da det typisk er omkring ejerskifte, at boligerne renoveres. Samtidig betyder højere priser på de eksisterende boliger, at det - alt andet lige - bedre kan betale sig at bygge nyt.

- Det ser også ud som om, at vi har lagt de tocifrede vækstrater for ejerlejlighederne bag os. Det er nok meget sundt, og kan forhåbentlig mane de værste boligboble-spøgelser tilbage i graven. Det tyder på, at sidste års regelstramning om, at køber selv skal stille med mindst 5 pct. af finansieringen ved boligkøb, virker efter hensigten, siger Bo Sandberg.

Prisudviklingen på ejerlejligheder topper i Hovedstaden, på Sjælland og i Nordjylland med gennemsnitlige prisstigninger på hhv. 8,8, 8,6 og 8,2 pct. For enfamiliehusene er det fortsat især i Region Hovedstaden, priserne stiger mest med 6,2 pct. på årsbasis, men også her spreder ringene sig i vandet til resten af landet.

- Der er høj byggeaktivitet i Aalborg og Nørresundby, og den procentvise prisudvikling for ejerlejligheder matcher Hovedstadens. Når dertil lægges, at boligmarkedet i den nordjyske universitetsby ikke oplevede samme rutsjetur under finanskrisen, som København gjorde, så er det fair at konkludere, at solen især skinner på det nordjyske boligmarked.

Ifølge Danmarks Statistik, er den nominelle pris på parcelhuse i Nordjylland i snit 8,9 pct. højere end i 2006, hvilket er bedst i landet. Til sammenligning ligger de nominelle priser i Region Hovedstaden fortsat 2,4 pct. under niveauet i 2006.

- Endnu mere voldsom er den nordjyske dominans, når man ser på ejerlejligheder. Her er de nominelle priser i snit 33,6 pct. over 2006-niveauet, mens Midtjylland som næstbedste region, har haft mere moderat prisvækst på 11,0 pct. Sjælland ligger som eneste region med lavere nominelle priser på ejerlejligheder i 2016 end i 2006, forklarer Bo Sandberg.

Dansk Byggeri understreger, at gennemsnitstallene i de enkelte regioner også dækker over nogle kommuner og områder, hvor boligmarkedet stadig er underdrejet, og hvor liggetiderne fortsat er meget høje. For familierne i disse områder, er gennemsnitlige prisstigninger på landsplan eller på regionalt plan naturligvis en ringe trøst.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater