21/10-16
-
Pressemeddelelse
Akademikere sparker døren ind til byggefirmaer
Det mærkes, når efteråret melder sig med kulde og regn, at mange sommerhuse holder dårligt på varmen. Men der er endnu tid til bruge boligjob-ordningen, så du næste år kan bo lunt og godt langt ind i den kolde tid
Der har indtil nu ikke været mange akademikere at spotte blandt medarbejderne i frokoststuerne omkring i de danske byggevirksomheder. Men de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der arbejder knap 2000 universitetsuddannede branchen, og det tal viser en stigning på otte procent siden 2008.
- Vi ser i dag, at også små og mellemstore virksomheder ansætter akademikere, der ikke blot kan tage sig af de mere administrative ting, men også kan hjælpe virksomheden med at lægge strategi og vinde større ordre, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.
En rapport fra fagforbundet djøf bekræfter tendensen, at også små og mellemstore virksomheder ansætter flere akademikere.
- Især når det kommer til at offentlige udbud, er der mange krav, der kan være en udfordring for et mindre firma, selvom de rent fagligt er helt klar til opgaven. Det punkter som arbejdsmiljø, kvalitetskontrol og efteruddannelse af medarbejdere, der gør ansøgningen meget tidskrævende for håndværksmesteren. Derfor mener vi, at det kan være en rigtig god investering for mindre virksomheder, forklarer Louise Pihl.
Malermester Willi Becke i Vordingborg så tidligt potentialet i at få en akademiker ind. Imens mange af hans kollegaer måtte fyre, ansatte han i 2010 en ny, og hun var erhvervssproglig bachelor fra CBS.
- Det var krisen, der gjorde, at jeg besluttede at satse mere på de offentlige opgaver, for selv i en krisetid er der altid et plejehjem eller en skole, der skal males. Og det gav det plus på bundlinjen - jeg begyndte at vinde store opgaver, og på den måde har det været en succes lige siden, siger Willi Becke.