Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/10-16   -   Pressemeddelelse

Brug for mindst 500 nye murere om året

Flere erhvervsskoler har haft svært ved at samle nok elever til at oprette klasser på murerlinjen, og et år måtte Learnmark Horsens helt opgive. Men der er brug for at uddanne 500 murere om året, så nu forsøger man sig med en ny kampagne for at tiltrække flere unge til faget

Når du er blevet murer, så bliver du aldrig andet! Fordommene er på plads, når den arbejdsløse student på sabbatår, Emil, møder den nyuddannede murer, Peter, i frokostpausen på byggepladsen. I en ny videoserie på tre afsnit har mureren Peter både fast job, studenterhue, svendebrev og en fotomodel.

Fordommene er mange, og dem vil Murersektionen i Dansk Byggeri, 3F Murersvendene, murerfagskolerne og Kalk- og Teglværksforeningen forsøge at komme til livs i en ny kampagne med humoristisk tilsnit.

- Mange tror, at når svendebrevet er i hus, så er der ikke mulighed for at udvikle sig i branchen. Men man kan både blive selvstændig erhvervsdrivende eller videreuddanne sig. Og så er der jo nærmest jobgaranti. Det er der mange uddannelser, man ikke kan sige det samme om, siger Henning Østergaard Jørgensen fra Murersektionen i Dansk Byggeri.

Tal fra DA og Dansk Byggeri viser, at der i 2025 vil mangle 14.000 faglærte i byggeriet.

- Vi har haft nogle år, hvor der var alt for få elever og flere skoler har været tæt på at opgive at oprette grundforløbet på mureruddannelsen. Det seneste år er antallet af elever heldigvis steget. Men der er brug for en tilgang på 500 nye murere om året, hvis vi bare nogenlunde skal kunne følge virksomhedernes behov for arbejdskraft, siger Jacob Scavenius, faglig sekretær for Murersvendene i 3F og tilføjer:

- Derfor prøver vi med humor og et glimt i øjet at fange nogle af de unge og tage fat om fordommene om en mureruddannelse. Fordommene eksisterer jo desværre, så vi kan lige så godt tage tyren ved hornene og provokere lidt - både for sjov og for at få opmærksomhed om uddannelsen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire