Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/11-16   -   Pressemeddelelse

2016 tyder på at blive det værste konkursår siden 2010

Med 56 konkurser i oktober måned fortsætter stilen med mange konkurser. Der har nu været 707 konkurser i 2016 indtil videre, og pilen peger på, at 2016 bliver det værste år siden 2010

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 56 konkurser i oktober måned, hvilket bringer det samlede antal konkurser op på 707 konkurser i de første ti måneder af 2016.

- Med det seneste konkurstal peger pilen i retning af, at 2016 bliver det værste konkursår siden katastrofeåret 2010 for bygge- og anlægsbranchen. Det kan virke paradoksalt med så mange konkurser i en tid, hvor konjunkturerne går i den rigtige retning, og regnskaberne i branchen egentlig også ser bedre ud, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri og fortsætter:

- Man skal dog ikke underkende, at der stadig er enorm hård konkurrence i bygge- og anlægsbranchen, som betyder, at nogle virksomheder har svært ved at få enderne til at mødes. Samtidig er SKAT i færd med at inddrive gammel gæld som følge af, at deres inddrivelsessystem i lang tid ikke virkede. Det kaster også en del konkurser af sig.

- Når vi er kommet igennem 2016, regner vi med, at kunne se fremad igen og se et konkurstal, der vil være lavere, slutter Andreas Fernstrøm

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire