Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/11-16   -   Pressemeddelelse

Byggepladsen er det nye klasselokale

Nu er der givet midler til at gribe læring an på en helt ny måde i Region Hovedstaden. To store byggepladser inviterer skolerne inden for i bygge- og anlægsbranchens spændende byggeprocesser

På byggepladserne ved Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og i NærHeden - Høje-Taastrups nye bydel, skal elever ud på byggepladserne, se arbejdet og snakke med medarbejderne. De to projekter har stor betydning for lokalområdet, og derfor er det to interessante steder at besøge for folkeskolerne.

- ByggeBoxen målrettes 5. - 7.-klasserne, fordi der allerede er mange uddannelsesaktiviteter for eleverne i udskolingen. Forhåbentlig kan eleverne bruge oplevelserne fra byggepladsen, når de senere skal vælge en ungdomsuddannelse, siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl.

Et stort byggeprojekt rummer rigtig mange læringsperspektiver, der kan bruges i skolernes undervisning. Alle de fysiske rammer og byggeriets processer samt de mennesker, der kommer til at bo, arbejde og leve i bygningen efterfølgende er oplagte emner at arbejde med i fx matematik, dansk og historie.

Der bliver udviklet undervisningsmateriale til lærerne, så de kan forberede sig før besøgene og koble undervisningen til fagene på skoleskemaet, og materialet kan bruges til fremtidige byggeprojekter.

- Hvis vi skal have flere faglærte, bliver vi nødt til at åbne byggepladserne op og vise branchens dygtige mennesker og fantastiske projekter frem, forklarer Louise Pihl.

Forhåbningen er, at ca. 4.500 elever vil besøge ByggeBoxen i løbet af de tre år, projektet varer. Der er afsat 2,6 mio. kr. til at føre det tre-årige projekt ud i livet. Projektet er støttet af Region Hovedstaden i forbindelse med den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der bl.a. har fokus på at skaffe flere faglærte. Dansk Byggeri er projektholder, og Høje-Taastrup og Københavns Kommune, NEXT Uddannelse København, NærHeden P/S, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er også alle med i projektet.

Undervisningsvognene vil være klar til brug fra august 2017.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater