Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/11-16   -   Pressemeddelelse

Boligbyggeriet holder dansk økonomi på sporet

Retningen i dansk økonomi er positiv, men tempoet moderat. Derfor giver det ifølge Dansk Byggeri i høj grad mening med en relanceret 2025-plan. Samlet set var der i de første tre kvartaler af 2016 en yderst beskeden BNP-vækst på 0,8 pct. Det er primært boligbyggeriet, der holder dansk økonomi på sporet

Ifølge Danmarks Statistik var der en kvartalsvis, sæsonkorrigeret BNP-vækst på 0,4 pct. i 3. kvartal 2016 og en foreløbig årsvækst i BNP på beskedne 0,8 pct. i de første tre kvartaler af 2016 samlet set.

- Dansk økonomi har fået det 42 mia. kr. bedre siden sidst, der blev offentliggjort BNP-tal. Og efter den massive opjustering af BNP for perioden 2010-2015 fornylig, behøver vi ikke at snige os helt så meget langs panelerne over for fx Eurozonen. Men det ændrer ikke på, at vi fortsat halter efter vores nabolande og største samhandelspartnere, Sverige og Tyskland, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

- I de tre første kvartaler af 2016 har der været en skuffende svag BNP-vækst på 0,8 pct. Når det sammenholdes med den positive udvikling på arbejds- og boligmarkedet, så er det dog fair at konkludere, at dansk økonomi befinder sig i et opsving, om end et meget skrøbeligt et af slagsen, siger cheføkonomen.

- Det er de indenlandske trækheste, privatforbruget, det offentlige forbrug og boligbyggeriet, der sikrer den positive økonomiske vækst i 2016. Privatforbruget voksede 2,1 pct. og boliginvesteringerne med hele 12,6 pct. i forhold til 1. til 3. kvartal 2015.

- Privatforbruget vokser, fordi der er fremgang på arbejds- og boligmarkedet. Det giver jobsikkerhed og højere friværdi, og når inflationen samtidig er rekordlav og giver fremgang i de disponible indkomster, så har vi en stærk cocktail i retning af at stimulere privatforbruget, siger Bo Sandberg.

- Boligbyggeriet er endelig på vej frem efter mange års krise. Der er stor boligefterspørgsel i Hovedstaden og i de øvrige universitetsbyer, og som en ny tendens følger udbuddet nogenlunde med, idet der for tiden bygges mange nye boliger, bl.a. understøttet af den lave rente. Dansk Byggeri forventer således i sin seneste prognose, at antal påbegyndte boliger i 2017 vil overstige 20.000 for første gang siden finanskrisen.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater