Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/01-17   -   Pressemeddelelse

Byggeopsving i hele Norden

I Danmark oplever byggebranchen nu også fremgang ligesom i resten af de nordiske lande, viser en ny nordisk prognose for bygge- og anlægsbranchen. Selv Nordens økonomiske problembarn Finland har rejst sig fra sygesengen

Der er travlhed og opgaver et godt stykke ud i fremtiden hos både den store entreprenør og den lille håndværksmester. Det gælder ikke bare i Danmark, men også i resten af Norden. Mens væksten i Sverige, Norge og Island længe har buldret afsted, så har Danmark og især Finland været mærket af den økonomiske krise i længere tid.

- Danmark har siden 2013 oplevet fremgang på både arbejdsmarkedet og boligmarkedet. Særligt for byggebranchen har salg af flere boliger givet flere arbejdspladser hos alle de virksomheder, der renoverer og bygger om. I både 2015 og 2016 er der også kommet gang i byggeriet af nye boliger især i universitetsbyerne. Det har givet den danske byggebranche et tiltrængt skub bagi, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

Lyse fremtidsudsigter
2016 har været et rigtig godt år for den nordiske bygge- og anlægsbranche med en samlet investeringsvækst på 6,5 procent. Især det svenske boligmarked skiller sig positivt ud.

- De samlede investeringer i byggeri og anlæg i de fem nordiske lande forventes at stige med tre procent i 2017. Det er særligt byggeriet af nye boliger, som giver travlhed. Så selvom væksttempoet ventes at falde lidt i 2017, ser fremtidsudsigterne bestemt lyse ud, siger Bo Sandberg.

I 2010 beskæftigede den samlede nordiske bygge- og anlægsbranche cirka 800.000 personer, mens det tal i 2017 forventes at stige til 891.000.

- Det er 91.000 nye job på syv år, og heraf alene de 42.000 i 2016 og 2017. Det har stor betydning, at konjunkturpilen nu peger opad i alle de nordiske lande på én gang, siger cheføkonomen og tilføjer:

- Med udsigten til fortsat jobvækst, er adgangen til kvalificeret arbejdskraft rykket øverst på dagordenen i hele Norden. Derfor er det vigtigt, at vi får uddannet nogle flere faglærte, at vi får nogle af de håndværkere, som forlod branchen under finanskrisen, tilbage i byggeriet, samt at der er adgang til at udenlandsk arbejdskraft på ordnede løn- og arbejdsvilkår.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater