Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/02-17   -   Pressemeddelelse

Næstved gør det nemmere at være virksomhed

Når private virksomheder løser mindre opgaver for Næstved Kommune, så behøver de ikke længere først at gå i banken for at få udstedt en bankgaranti. Det betyder mindre papirarbejde og udgifter til administration. Det har stor betydning for særligt mindre virksomheder, mener Dansk Byggeri Sjælland

Plan- og Ejendomsudvalget i Næstved Kommune har netop besluttet, at virksomheder, der skal arbejde for kommunen, ikke behøver gå i banken for at få en bankgaranti, hvis det gælder mindre opgaver. Grænsen for, hvornår der kræves en såkaldt arbejdsgaranti eller sikkerhedsstillelse, er fremover ved opgaver for en million kroner og opefter.

- Det er meget positivt, særligt for de mindre virksomheder, som vi har mange af på Sjælland, og som gerne vil byde på de opgaver, som kommunen sender i udbud. Men for dem er det forbundet med omkostninger og administrativt arbejde, hvis de skal i banken og betale for en bankgaranti hver gang de skal skifte et par vinduer eller male et par mødelokaler for kommunen. Det bliver nemmere for dem fremadrettet at være med i konkurrencen om opgaverne, siger formand for Dansk Byggeri Sjælland, Jesper Toftebjerg Andersen.

En arbejdsgaranti er en bygherres sikkerhed for, at arbejdet kan færdiggøres eller udbedres, hvis entreprenøren ikke selv er i stand til det.

- Det er selvfølgelig fornuftigt, at en kommune sikrer sig, når de beder nogen stå for fx et større byggeri, men de små garantier går op i omkostninger, og besværet er ikke fornuftigt forhold til den reelle økonomiske sikkerhed, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Dansk Byggeri Sjælland anbefaler, at en entreprise bør være på mindst 500.000 kr. og gerne en hel million kroner før bygherren overvejer at forlange garanti.

- Derfor håber jeg, at flere af vores sjællandske kommuner vil følge trop og give vores mindre virksomheder bedre muligheder, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater