Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/05-17   -   Pressemeddelelse

19.300 flere lønmodtagere i job i byggeriet siden 2013

Lønmodtagerbeskæftigelsen i byggeriet steg med yderligere 400 personer i marts. Og siden seneste bund for fire år siden er 19.300 flere kommet i job. I takt med den stigende beskæftigelse rykker knaphed på kvalificeret arbejdskraft højere op på dagsordenen hos Dansk Byggeris virksomheder

Korrigeret for normale sæsonudsving var der ifølge Danmarks Statistik i marts 2017 154.500 beskæftigede lønmodtagere i byggeriet. Da beskæftigelsen toppede i 2008, var der 176.300 lønmodtagere og godt 190.000 beskæftigede i byggeriet i alt inklusive selvstændigt erhvervsdrivende.

- Arbejdsmarkedet er den store vækstmotor i dansk økonomi, og de næste par år tegner fortsat lyse. Men på blot mellemlangt sigt er der brug for at opruste arbejdsstyrken både antalsmæssigt, og hvad kvalifikationer angår. Ellers risikerer vi, at opsvinget i løbet af få år løber tør for kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det også ærgerligt, at muligheden for at fremrykke den hævede pensionsalder nu politisk er lagt i graven. Det stiller så meget desto større krav til andre reformer i værktøjskassen, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Der kom knap 400 flere i job i bygge- og anlægsbranchen i marts, og byggeriet hører til de brancher, der har bidraget mest til opsvinget på arbejdsmarkedet. På de fire år, der er gået siden seneste bund i marts 2013, er der kommet 19.300 flere lønmodtagere i job i byggeriet.

- Pilen peger fortsat opad for byggeaktiviteten. Efter en jobfremgang på 4 % i 2016, forventer Dansk Byggeri en jobvækst i byggeriet på omkring 3 % i både 2017 og 2018, siger Bo Sandberg.

Den sæsonkorrigerede lønmodtagerbeskæftigelse er "kongetallet" for arbejdsmarkedet. Og også på det samlede arbejdsmarked er der solskin i vejrudsigten. Siden 2013 er der netto skabt 141.500 nye lønmodtagerjob, heraf hele 133.500 i den private sektor, men blot 8.000 i den offentlige sektor.

Pressekontakt

Helen Jensen
Pressechef
  +45 72 16 01 50
  +45 21 24 47 02

Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater