Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/08-09   -   Pressemeddelelse

Husk garantien, når du får malet taget

De færreste spekulerer på fejl og mangler, når de hyrer en tagmaler. Men alligevel bør husejeren tænke hele forløbet igennem, inden aftalen med håndværkeren bliver indgået. Ved at bestille et medlem af Dansk Byggeris Tagmalerforening får kunden både et professionelt stykke arbejde og sikkerhed for, at en eventuel uenighed om arbejdets kvalitet kan indbringes for et særligt ankenævn. Hvis kunden får medhold, skal tagmaleren udbedre fejlene efter nævnets anvisninger.

"Vi har forsvindende få sager - i snit en enkelt om året - og forklaringen er, at man for at være medlem hos os skal kunne levere en professionel indsats", siger Palle Jensen, der er formand for Tagmalerforeningen.

"I kraft af ankenævnet og de forpligtelser, vi som tagmalere har, står kunden trygt og sikkert i hele forløbet. Og skulle det ulykkelige ske, at tagmaleren er gået konkurs, så vil husejeren via Byg Garanti have sikkerhed for, at der udbetales penge til at få bragt taget i orden."

Tagmalerforeningens interne kontrol medfører, at mindst en tredjedel af medlemmerne hvert år får uanmeldt kontrolbesøg, oplyser Palle Jensen:
"Vi udfører disse kontroller for at fastholde det høje faglige niveau, som vores kunder bør forvente af os", siger Palle Jensen.

Anderledes skidt ser det ud med den kvalitet, som tagmalere uden for Dansk Byggeris Tagmalerforening leverer. At kunderne her er i knapt så trygge hænder, fremgår klart af tallene:

"De uorganiserede tagmalere har på et år omkring 10 sager i ankenævnet, og det er kun toppen af isbjerget. Det er sager, hvor den uorganiserede tagmaler og kunden er enige om lade nævnet vurdere det udførte arbejde. Men hvis ankenævnets afgørelse ender med at gå den uorganiserede tagmaler imod, så er maleren ikke bundet af afgørelsen på samme måde, som medlemmerne af Tagmalerforeningen er det."

"Hvis den uorganiserede tagmaler ser stort på nævnets udtalelse, er kunden henvist til at lægge sag an. Men enhver ved, hvor lang tid en sådan sag kan tage. Dertil kommer, at kunden hurtigt kan komme til at bruge lige så mange penge på en advokat, som det koster at få udbedret skaderne på taget", siger Palle Jensen.

Foto 1: De uorganiserede tagmalere har på et år omkring 10 sager i ankenævnet, og det er kun toppen af isbjerget. Her er taget blevet udsat for en hårdhændet afrensning.


Foto 2: Tagmalerforeningens medlemmer er dækket af Byg Garanti. Foreningen aflægger desuden uanmeldte besøg hos tagmalerne for at sikre en høj kvalitet.


Relevant information

http://www.tagmalerforeningen.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1015 København K, Danmark

  72 16 01 62
  72 16 01 62

http://www.danskbyggeri.dk/

Modtag nyheder fra Dansk Byggeri på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater